Vester Egede Kirke


Kirken  - Kirkegård og gravsten  -  Præstegården


Vester Egede kirke (2007)
Vester Egede kirke (Foto: Benny Hansen, 2007)

Vester Egede udgjorde et selvstændigt sognekald indtil Øster Egede i 1671 blev tillagt som et annexsogn. Det fortsatte indtil 1849, hvor Bråby sogn blev annex i stedet for Øster Egede.

I 1967 fik Vester Egede præstefællesskab med Kongsted sogn, og i nyere tid er oprettet et pastorat, der omfatter Ulse, Vester Egede og Øster Egede sogne.

Kirken

Vester Egede kirke er udførligt beskrevet i værket 'Danmarks Kirker', der blev udgivet af Nationalmuseet i 1933-1935.

Selv om der sikkert er sket mindre ændringer siden, bringes herunder et længere uddrag.

Da kirkens ældste bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at sognet nævnes i Roskildebispens jordebog omkring 1370.

Den 30. sept. 1672 fik feltherre Hans Schack gavebrev på 'Jus. patronatus' [patronatsret] og kaldsret, så længe Gisselfeld besiddes af ham og hans arvinger, og ved kgl. resolution af 19. marts 1689 blev kirken skænket til hans arvinger.
Fra Gisselfeld overgik kirken til selveje 22. april 1914.

Kirken ligger ligesom kirkebyen på et terræn, der har fald mod nord, hvor en lille bæk løber mellem præstegården og kirkegårdsbakken.

Bygningen:

- et langhus med våbenhus og tårn, er så godt som fuldstændig ombygget 1876 (arkitekt Th. Zeltner).

Hvis der overhovedet har været nogen stenkirke fra romansk tid, er døbefonten det eneste synlige vidnesbyrd herom. De sparsomme rester af middelalderligt murværk i den nuværende bygning tyder på, at dens forgænger, der skildres som uanselig, lav og lille, rimeligvis først er blevet rejst i gotisk tid.

Langhusets 2 vestre fag må omtrentlig svare til den middelalderlige bygnings skib.

Til skibets vestgavl er i gotisk tid føjet et tårn af næsten samme bredde og af tilsvarende materialer (munkestenene er en kende længere). Det har på alle sider, undtagen mod øst, haft svære, ret skæve hjørnelisener, der springer frem i flugt med skibets ældre nordvesthjørne. Mod øst og nord når tårnets gamle murværk endnu op i højde med skibets tagryg. På nordmuren er der mellem lisenerne en arkade med helstensstik, hvis spidse top skjules af det moderne trappehus. Under buen er der udmuret med nyere murværk. Arkaden må formodes at have åbnet sig ud til en nu forsvundet udbygning, måske et usædvanligt placeret våbenhus.

Den sidste gudstjeneste i den gamle kirke holdtes 6. juni 1875. Genindvielsen fandt sted 17. december 1876.

Ved ombygningen forlængedes langhuset 6 alen mod øst og forhøjedes et par alen.
Hvælvene og våbenhuset byggedes helt af nyt. De nye gavles blændingsmotiver efterligner Gisselfelds, medens stilformerne i øvrigt er moderniseret middelalderlige.
Hele bygningen står nu med blanke mure og teglhængte tage. I det indre er både gammelt og nyt murværk glat pudset.

Årstallet 1876 stod at læse i en nu ødelagt vejrfløj på tårnet.

[fortsættes senere] 

Billedet herunder viser kirken før ombygningen i 1875-1876.

Vester Egede Kirke - 1832
Vester Egede kirke - Malet 1832 af Martinus Rørbye

Som det ses, var kirken dengang kalket hvid, og det bekræftes af en beskrivelse fra 1868 (Optegnelser om Gisselfeld):

Kirken, der ligger i Vester Egede by, er bygget af mursten, har tårn mod vest, hvide kalkede udvægge, rødt tegltag og indgang gennem et våbenhus mod syd.
Den er 29 alen lang, 8¼ alen dyb, undtagen under tårnet, hvor den kun har en dybde af 7¼  alen. - Kirken har 4 temmelig lave hvælvinger, gulv af murfliser, og 7 jernvinduer, 2 mod syd, 4 mod nord og 1 mod vest.

[fortsættelse af beskrivelse fra 'Danmarks Kirker']

Inventar.

  • Alterbord og altertavle (Thorvaldsens Kristusfigur i gips i indfatning) er fra 1859 og 1876. Den gamle altertavle var opsat i 1721 og havde tidligere været brugt i Haslev kirke.
    [se foto herunder]

  • Altersølv:
    - Kalk - 21,5 cm høj, fra omkring 1600, med sekstunget fod, der har krydsmønstret fodkant og på en af siderne en pånaglet støbt Andreasfigur. På fodens underside er ridset 'XXXVI lodt', mestermærke sikkert for en guldsmed i Næstved.
    - Oblatæske -  oval, med graveret skriveskrift langs bundens rand: 'Foræret til Wæsteregede Kirche af E E W W 1759' (Frøken Weismann, som da boede i Vester Egede), stemplet med Hamborgs bymærke og et mestermærke.
    - Sygekalk - 14,6 cm høj, af gotisk form med sekspasformet fod, meget flad knop, af hvis 12 skarpryggede bukler hver anden ender i en lille rude. Under foden graverede versaler: 'Hafver Hr. Hans Jensen i W: Egede Sogne Prest lade bekoste dende Kalck paa Kirchens Vegne oc til at berete de siuge met oc koster dend XV Daler R: 1633'. Ingen stempler. Trods indskriften er kalken sikkert ældre, fra omkring 1500.
    - Alterstager - 33 cm høje med senrenaissance-profileret, ret slankt balusterskaft.

  • Font - af granit, romansk, af én sten.
    Den høje kummes glatte sider er stejle, med bred rundstav over foden. På den nedre del og strækkende sig ned over rundstaven findes et relief, der ikke hæver sig over fontens yderflader og som besynderligt nok står på hovedet.
    Det forestiller 'Luxuria' (yppigheden) en kvinde, der bærer volutsvungne horn, og hvis hænder ses ved relieffets overkant. Af hendes bryster suger to uhyrer, det ene en vinget drage med lang, snoet øglehale, hvis spids er kløvet, det andet en firføddet løve, med højre bagben strakt langt bagud og med kvastformet halespids.
    Fontefoden er kort, kegledannet, med rundstav langs gulvkanten. Intet afløb.
    Fontens underste flade har en udhugget omkring 5 tommer bred, rund tap.
    [se foto herunder]

  • Fad - 43,5 cm i tværmål, af sydtysk arbejde.
    I bunden bebudelsesrelief indenfor stærkt udslidt minuskelring, på randen mellem to rækker indslåede rosetter graverede versaler: 'Anno 1630 den 16 8bris (oktober) hafver hæderlig H. Hans Jensen Colding Sognepræst til Wester Egede Sogn gifuet dette Becken til for(nævnte) Egede Kirche der Gud ved Døden henkallede hans tvende Stifbørn Maren og Birrete Jensdøtter. Gud gifue vi findis i Guds Rige alle sammen, Amen'

  • Prædikestol - fra 1863.
    Den gamle prædikestol blev omgjort og nymalet 1721 [se foto herunder]

  • Stoleværk - fra 1876.
    Stolestader blev anskaffet 1647 til dels ved et frivilligt bidrag på 8 Rdl. 1 Mk. 4 Sk. fra sognebeboerne.

  • Lysekrone - malmstøbt, sengotisk, sikkert fra omkring 1525-1550.
    Den gotisk-profilerede midtstang ender forneden i et dobbelt løvehoved, der har holdt en nu tabt ring, foroven i en stående, kronet helgenindefigur, hvis underarme med den opslåede bog er tilføjede i ny tid. De 2x6 glatsvungne lysearmes skåle er vistnok alle moderne ligesom de øvrige lysepiper, medens de nedre alle er gamle.
    På stangens midtled, mellem de øvre og nedre arme, er graverede versaler: 'Anno 1634 den 8. Febr. hafver H. Hans Jensøn Sogneprest til Wester Egede Sogn foræret denne Krone thil denne Kirche der Gud alsommectigste ved den timelige Død bortkallede min S. Hustru Mette Ander(s)datter' [se foto herunder]

  • Pengetavle - af eg, med glat, udsavet rygbrædt, fra 1700'erne.

  • Klokker - Den mindre er støbt af I. C. og H. Gamst 1834, medens den større, som er støbt af B. S. Løw, på klokkelegemet har indskriften: F. C. Danneskiold Samsøe, 1862'.

   Fotos fra Vester Egede kirke (klik for at se billedet i fuld størrelse):

V. Egede kirke - Facade mod nord (2001) Vester Egede kirke - Set fra bakke syd for byen Vester Egede kirke - Kirkerummet Vester Egede kirke - Alteret
Facade mod nord Kirken - Set fra bakke syd for byen Kirkerummet med alter og prædikestol Alterbord og altertavle
D����������������������������befont i Vester Egede kirke Vester Egede kirke - Lysekrone ved alteret Vester Egede kirke - Inskription på lysekrone Vester Egede kirke - Ophængt sejlskib
Døbefont Lysekrone
ved alteret
Del af inskription
på lysekrone
Ophængt
sejlskib

Sidetop


Kirkegården

Kirkegården blev udvidet i 1847. Den er omkranset af kampestensmure,
som er opført i 1867 og 1868.

Af gravminder på kirkegården kan nævnes:

Anne Marie Gabrielsdatter

Det ældste gravminde på kirkegården er en grålig kalksten (99½x52 cm) sat af degnen Gabriel Rul over sin lille datter Anne Marie, der døde i 1692. - Indskrift på stenen:
'Anno 1692 dend 8. Februari er dend anden liden Datter, salig Anne Marie Gabrielsdatter Rul blevet begravet udi sin Alders 8. Aar. Gud give hende med alle Guds Børn en glædelig Opstandelse paa den yderste Dag - G.R. (Gabriel Rul) - D.I.D. (Dorthe Johansdatter)- I.R. (Johan Rul) - M.R. (Michel Rul)'.

 

Gravminde over Marie Elisabeth Frogner 1807

Det næstældste gravminde er en sandstensstøtte sat over sognepræst Morten Elias Frogners 2. hustru i 1807:
Marie Elisabeth Frogner Født Sebelov
Fød d. 25. marts 1784 - Død d. 29. juli 1807

   
Gravsten. Gravsten på Vester Egede kirkegård er fotograferet i 2010.
På hjemmesiden 'Dk-gravsten' kan søges på navne på alle Danmarks 'digitaliserede kirkegårde'.
Her er et link direkte til Vester Egede kirkegård.

Sidetop

Præstegården

Præstegården lå i den østlige ende af byen, indtil den brændte i midten af 1500-tallet.
Placeringen, der svarer til matr.nr. 44, 45 og 47 på kortet herunder, blev i folkemunde omtalt som 'Slottet'.

Efter branden blev præstegården flyttet til en placering lige nord for kirken på en byggeplads, der var skænket af Gisselfelds daværende ejer, Peder Oxe.

Her var præstegård i ca. 300 år, indtil gården (angiveligt i 1847) blev flyttet lidt mod nord til det sted, hvor bygningerne stadig ligger den dag i dag.

Matrikelkort Vester Egede ca. 1850
Udsnit af matrikelkort over Vester Egede by fra ca. 1850
med indtegnede 'lokaliteter' i byen

På matrikelkortet af 1808 var gårdens jordtilliggende (matr.nr. 3a) angivet til 980.260 alen2, svarende til ca. 28,6 ha (el. 70 tdr. land).

Af landbrugsjorden frasolgtes 50 tdr. land i 1874 og 17,5 tdr. land i 1931 - i begge tilfælde skete salget til Gisselfeld Kloster.

I 1967 fik Vester Egede sogn præstefællesskab med Kongsted sogn, og der var derfor ikke længere brug for præstegården som præstebolig.

Ejendommen blev efterfølgende solgt til filminstruktør
Annelise Hovmand - Foto 2009.
Adresse i dag: Birkedommervej 40.

Gl. præstegård
Staunshøj nord for Vester Egede

Nord for byen - på marken, der har hørt til præstegården - findes en bakke ('Staunshøj') med 2 smukke bøgetræer.

Disse træer passede man godt på. Folkeovertroen sagde nemlig, at byen ville brænde, hvis disse træer blev omhugget.

Måske står træerne der endnu?

Sidetop


Kommentarer og fejlrettelser bedes sendt til
vagnmc@gmail.com

 

gixmo.dk

Denne side er redigeret d.  11. december 2018