Skolevæsenet i Vester Egede
Generelt om skolevæsenet - Hovedskolen - Forskolen - Planlagt skolebyggeri
Generelt om skolevæsenet
Den danske landsbyskole blev grundlagt i 1739, da
Christian VI underskrev Danmarks første almindelige skolelov
'Forordning om Skolerne paa Landet i Danmark'.
Hans forgænger, Frederik IV, havde i 1720'erne ladet bygge ca. 240
'Kongelige skoler' (også kaldet 'Rytterskoler') i kronens 12
rytterdistrikter.
Forordningen fra 1739 bestemte, at der nu skulle tilvejebringes så mange skoler, at hele landets skolebehov kunne dækkes.
I kirkebyerne var det de fleste steder degnen, der kom til at stå for undervisningen. Hvis sognet havde flere skoler, så blev ved disse ansat en 'skoleholder'.
Degnen var egentlig en 'kirketjener', der hjalp
præsten i kirken og med bibelundervisning af sognets børn og unge.
Denne funktion stammer helt tilbage fra den katolske tid - dvs. før
1536.
Mange degne fik nu et 'dobbeltjob', og titlen 'Sognedegn og
Skoleholder' er set mange steder i kilderne.
Mange steder gik det dog meget langsomt med at få
ført forordningen ud i livet Dels klagede mange godsejere over
udgifterne til de nye skolebygninger, og dels var der stor mangel på
uddannede skoleholdere.
Det var ikke ualmindeligt, at man - i mangel af bedre - måtte
ansætte en 'kløgtig' skrædder, skomager eller væver som
skoleholder.
Sidst i 1700-tallet indså man, at loven fra 1739 ikke var tilstrækkelig til en virkelig forbedring af skolevæsenet - bl.a. var det helt nødvendigt med en bedre uddannelse af skoleholderne.
I 1791 startede det første seminarium på Sjælland (Blaagaards Seminarium) og andre fulgte efter. - De få seminarier kunne dog langt fra dække behovet for uddannede lærerkræfter.
Som supplement opstod rundt omkring i landet nogle
'præstegårds-seminarier', som tilbød en kortvarig 'efteruddannelse'
af de fungerende skoleholdere, for at gøre dem mere egnede til
embedet.
Et eksempel var 'Uddannelsesanstalt for uuddannede Skoleholdere i
Præstø Amt', der i 1811 blev oprettet af den dygtige og
initiativrige sognepræst i Kongsted, Hans Christian Flemmer.
Samme Flemmer havde i øvrigt været præst i Vester Egede 1798-1799.
Året efter statsbankerotten i 1813 fik vi så den nye 'Skolelov af 1814', der indførte 'Almueskolen', som blev starten og grundlaget for nyere tids folkeskole. Skoleloven af 1814 byggede på principperne i 'Provisoriske Reglement for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Sielland og flere Øer' af 10. oktober 1806.
Der indførtes nu nye pligtige fag i skolerne, krav til skolernes indretning, mulkt for ulovligt fravær og meget mere.
På grund af den økonomiske situation - og mangel på uddannede lærere - så varede det mange år, før lovens initiativer blev gennemført fuldt ud. Bl.a. fortsatte mange af de 'ustuderede' skoleholdere med at undervise langt op i 1800-tallet - nu med titel af 'skolelærer'.
Degneembederne og degnetitlen blev samtidig ophævet ved ledighed i embedet (dvs. i de fleste tilfælde ved degnens død). - Den sidste degn på Sjælland var Hans Henrik Nielsen i Ulse. Han fortsatte i embedet til 1856, hvor han døde af alderdom 73½ år gammel. Ved folketællingen i 1850 boede han i Degnegården i Ulse - opført som ' Sognedegn, Skolelærer, Dannebrogsmand'.
Vester Egede skole / hovedskole
I Vester Egede sogn havde der ikke været noget skolehus før i 1742, hvor der blev indrettet en 'Degneskole' ved tilbygning af 4 fag til degneboligen i Vester Egede by.
| Degnen (som blev den første skoleholder) hed Christian Ulrik
Jacobsen Kastrup (f. 1708). Det vides ikke med sikkerhed, men de første matrikelkort (fra ca. 1808) tyder på, at skolen og degneboligen har ligget lige vest for kirken på matr.nr. 4. På det tidspunkt hørte en jordlod på ca. 10 tdr. land til degneembedet. Jorden var beliggende syd for byen og øst for 'Store Bavne Sø'. |
 |
I 1821, hvor H. C. P Børling med titel af Skolelærer havde afløst
Degn og Skoleholder Johan P. Piper, blev bygningerne på matr.nr. 4a
takseret til forsikring i 'Den Almindelige Brandforsikring for
Landbygninger' i Tybjerg Herred.
Af taksationsprotokollen fremgår, at skolen i forhold til den
tidligere forsikring fra 1817 'nu er forandret og forbedret - og at
følgende nu er forsikret:
a) Skolebygningen i Nord - 7 fag, 12 Alen dyb, med
murede vægge og
stråtag indrettet med 2 stuer, 2 kamre og køkken.
Takseret til 1050 Rbd. i Sedler - Omregnet til Sølv
840 Rbd
b) Det Østre Huus - 6 Fag, 7½ Alen dyb af samme materialer
og
indrettet med 2 stuer, kamre og køkken.
Takseret til 240 Rbd. i sedler - Omregnet til Sølv
190 Rbd
c) Det Nordre Huus - 9 Fag, 8½ Alen dyb, med klinede vægge
og stråtag
med 2 stuer, 2 kamre, stald, lo og lade.
Takseret til 180 Rbd. i Sedler - Omregnet til Sølv
140 Rbd
d) En Stakit Port - Omregnet til Sølv
10 Rbd
e) Et Locum - 2 Fag, 2½ alen dyb, med murede vægge og
stråtag.
Takseret til 20 Rbd. i Sedler - Omregnet til Sølv
20 Rbd
Sammenlagt - I alt
1.200 Rbd
Da biskoppen visiterede Vester Egede i 1824, lovede grev
Danneskjold Samsøe, at der samme sommer ville blive opført en ny
skole, hvortil han ville give tømmeret.
Der er ikke fundet flere oplysninger om dette mulige byggeri.
I 1858 blev samme sted opført en ny skolebygning, som indtil ca. 1960 kom til at fungere som 'Vester Egede hovedskole'.
Tegningerne til den nye skole (herunder) findes i Vester Egede kommunes arkiv, men der er ikke fundet noget regnskab over byggeomkostningerne.
Se også foto fra 2001 herunder
Tegningerne bærer påskriften 'Tegning efter
hoslagte af Ministeriet approberede
Plan IIB, til Efterretning ved Opførelsen af en ny grundmuret
Skolebygning i
Vester Egede' - Tegningerne er dateret 1857.
I en ny taksation til brandforsikring (dateret 3.
september 1858) er det oplyst, at den nye skolebygning er bygget i
sommeren 1858.
Taksationen giver et indtryk af, hvilke bygninger, der nu hører til
skolen:
a) Skolebygningen i Syd - nyopført i Sommer - 12 Fag
31½ Alen lang [19,8 m] - 13 Alen dyb [8,1 m] - 4½ Alen høj
[2,8m]
Udvendige mure grundmurede, siderne 1½ sten og gavlene 1 sten tykke,
stråtag, 2 skorstene af helbrændte sten.
13 fag dobbelte og 2 fag enkelte vinduer - alle med store ruder.
Inddelt fra vestre ende med 4 fag til skolestue, de øvrige 8 fag
gennem-
skåret på langs med 2 fag til 2 forstuer, 6 fag til 2 stuer på
sydsiden og
3 fag til sovekammer, 3 fag til køkken og 2 fag til pigekammer og
spise-
kammer på nordsiden.
Incl. 4 kakkelovne takseret til
2.505 Rd
b) En Længe til Uudhus mod Nord - 9 Fag
23 Alen lang [14,4 m] - 12 Alen dyb [7,5 m] -
4 ¼ Alen høj [2,7m]
Egebindingsværk med udvendige vægge af brændte sten og de ind-
vendige af rå sten, stråtag.
Indrettet fra øst således: 1 fag med 3 latriner, svinehus og
fårehus,
2 fag stald, 3 fag log og lade, 3 fag vognport, lade og brændehus.
Gammel skolebygning, som i sommer er flyttet og ombygget.
Takseret til
900 Rd
Sammenlagt i alt
3.405 Rd
- - - - - - - - - - - - - - -
Indtil starten af 1900-tallet havde skoleembedet
sine egne indtægter.
I regnskab over 'Indtægterne til Vester Egede Skolelærerembede' kan
læses, at embedets indtægter i 1894 beløb sig til 1.668 kr. fordelt
på disse poster:
| Gammel skoleløn fra Gisselfeld Kloster 12,00 kr. | 12,00 kr. |
| Julerente - 10 Tdr. 1 Skp. 2 Fdk. Byg a 9,65 kr. | 98,40 kr. |
| Lønningsbyg - 21 Tdr. a 9,65 kr. | 202,65 kr. |
| Fourage - betalt med | 100,00 kr. |
| Kirkesangerløn | 20,00 kr. |
| Skolepenge | 84,00 kr. |
| Forpagtningsafgift af jordlodden: a) 20 Tdr. Byg a 9,65 kr. b) 365 Kdr. Mælk a 16 øre |
193,00 kr. 58,40 kr. |
| Bolig med haven | 100,00 kr. |
| Højtidsoffer | 305,37 kr. |
| Accidenser [betaling for kirkelige handlinger] | 226,50 kr. |
| Brændsel - 4 Fv. a 22 kr. | 88,00 kr. |
| Degnetrave: a) 6 Tdr. Rug a 7,85 kr. b) 16 Tdr. byg a 8,29 kr. |
47,10 kr. 132,64 kr. |
| I alt | 1.668,06 kr. |
I begyndelsen af 1900-tallet blev denne form for løn til lærerne afløst af et nyt lønsystem, hvor kommunerne overtog aflønningen af lærerne i skolen.
Man kan måske danne sig en forestilling om undervisningens og
skolestuens indretning
ud fra en fortegnelse over 'Inventariet i Vester Egede Hovedskole' i
1916:
|
I skolestuen: |
I skolegangen: |
|
13 skoleborde |
36 par
gymnastiksko |
|
1 bogskab |
Hylder og
knagerækker |
|
1 kateder og 1
stol |
|
|
1 kakkelovn |
I
beboelseslejligheden: |
|
1 linoleums
vægtavle |
4 kakkelovne |
|
1 nodetavle |
1 komfur |
|
20 blækhuse |
1 indmuret
gryde |
|
1 Danmarkskort |
1 køkkenbord |
|
1 Europakort |
1 vadsk |
|
5 Verdenskort |
2
tallerkenrækker |
|
1 Verdenskort -
Oversigtskort |
1
spisekammerbord |
|
1 globus |
1 hylderække |
|
3 anatomiske
billeder |
|
|
1 metertavle |
I gården: |
|
1 Palæstinakort |
1 brandstige |
|
22 læsebøger
'Myrebogen nr. 3' |
1 brandhage |
|
22 læsebøger
'Myrebogen nr. 4' |
1 pumpe |
|
22 læsebøger
'Myrebogen nr. 5' |
|
|
22 læsebøger
'Myrebogen nr. 6' |
I udhuset: |
|
22 Joakim
Larsens læsebøger |
1 buk |
|
22
skriftlæsningsbøger |
1 plint |
|
22 S. Berggren:
Naturhistorie |
4 springstænger |
|
22 V. Borgen:
Naturlære |
2 bomme |
|
22 N. Hansen:
Kirke- og verdenshistorie |
6 ribbefag |
|
4 bibler |
2 springstøtter
m. snore |
|
16 Ny
testamente |
14 hoppetove |
|
22 Den danske
skoles sangbog |
|
|
22 H.
Christensen: Retskrivning og stil - I |
|
|
22 H.
Christensen: Retskrivning og stil - II |
|
|
1 H.
Christensen: diktat og genfortælling |
|
|
1 dagbog |
|
|
1
eksamensprotokol |
|
|
1
vaccinationsprotokol |
|
|
1
gymnastikprotokol |
|
|
1 sangprotokol |
|
|
1 embedsbog |
Vester Egede
hovedskole |
|
1 violin med
buer |
Den 1. juni
1916 |
|
150 skrivebøger |
|
|
30 tavler |
J. P. Andersen |
|
2 gardiner |
Lærer |
|
2 hængelamper |
|
I 1931 blev tilkøbt et jordareal på 1.292 m2 til gymnastikplads m.m. (den købte jordlod havde hidtil været en del af haven til præstegården).
Der er sandsynligvis ikke sket de store bygningsmæssige ændringer frem til skolens nedlæggelse i 1960.
Se omtale af skolens lærere her.
Se klassebilleder fra Vester Egedes skoler her.
I 1960 ophørte Vester Egede kommune med at have selvstændigt
skolevæsen.
Det sket, da man indgik i et skoleforbund med Ulse og Kongsted
kommuner.
Den nye forbundsskole - Møllevangsskolen i Kongsted - blev indviet i
august 1960.
Frem til omkring 1968 var der dog stadig undervisning i forskolen.
Både hovedskolen og forskolen blev efterfølgende solgt til
beboelse.
Vester Egede gl. hovedskole - 2001
Birkedommervej 36
Vester Egede forskole
Vester Egede forskole - Omkring 1930
Kilde: Trøst-Hansens Sognekort 1931
Planerne om opførelse af en forskole til undervisning af de yngste årgange synes at være startet omkring 1909.
Skolen blev dog først bygget i 1914 på matr. nr. 12-b - placeret ved landevejen ca. midt imellem Vester Egede og Rønnede og nord for gården Brødebæk.
Tegning og beskrivelse af byggeriet blev udført a f murermester Simon Sørensen i Kongsted, som også havde det samlede byggeri i hovedentreprise.
Byggeregnskabet (dateret 26. maj 1915) viser en samlet udgift på 8.537,27 kr.
Skolen var i brug indtil omkring 1969, hvorefter den blev solgt om omdannet til beboelse.
Se omtale af skolens lærerinder her.
Se klassebilleder fra Vester Egedes skoler her.
Vester Egede forskole 1968 (Foto fra Østsjællands Tidende)
Planer om bygning af ny skole
I kommunens arkiver er fundet flere spor, der viser, at der ved flere lejligheder har været tanker om ændringer i skolestrukturen.
I årene 1938-1942 arbejdede sognerådet i lang tid med forslag og planer om at samle undervisningen i en nybygget skole, der skulle ligge midt i kommunen ved den eksisterende forskole ved Brødebæk.
Den nye skole skulle bl.a. indeholde gymnastiksal og sløjdlokale, og der skulle anlægges en sportsplads ved skolen.
Planlagt ny skole - Perspektivtegning
Udgifterne var anslået til 140.000 kr., som skulle finansieres af et lån på 100.000 kr. fra Gisselfeld Kloster og 40.000 kr. fra kommunens kassebeholdning.
Projektet blev aldrig gennemført - måske på grund af helt nye overvejelser.
I marts 1946 blev sammen med sognerådsvalget afholdt en kommuneafstemning, hvor vælgerne skulle tage stilling til følgende spørgsmål:
'Ønskes grænsen mellem Kongsted og Vester Egede sognekommuner ændret således, at et areal på ca. 7 ha af ejendommen matr. nr. 2-a af Kongsted Borup udskilles fra Kongsted kommune og indlemmes i Vester Egede kommune, hvorpå agtes opført ny skole?'
Resultatet blev 177 ja-stemmer, 43 nej-stemmer og 10 ugyldige.
Så vidt vides, blev grænseændringen aldrig gennemført (og skolen blev ikke bygget).
Der er p.t. ikke fundet flere oplysninger om disse ikke gennemførte projekter, idet sognerådets protokoller fra den tid endnu ikke er offentligt tilgængelige.
Indskrevne skolebørn i Vester Egede skole
I skolens protokoller (på Landsarkivet) kan man bl.a. finde ret detaljerede oplysninger om antal skolebørn, elevernes navne, fraværsstatistik m.m.
Et par eksempler:
- I 1860 blev der født 26 børn i Vester Egede sogn (7
drenge + 19 piger).
4 af disse børn døde inden de nåede skolealderen. -
I 1865 gik 'Øverste klasse' i skole 3 dage om ugen, nemlig mandag, onsdag og fredag. Året havde 133 planlagte skoledage, men 2 blev aflyst på grund af lærerens fravær, og 10 dage blev aflyst på grund af sygdom blandt børnene.
-
I 1869 var der 25 drenge + 21 piger i 'Øverste Klasse'. - I november måned (med 12 skoledage) havde drengene tilsammen 49 fraværsdage (heraf 26 uden lovlig grund) og pigerne havde 29 fraværsdage (heraf 3 uden lovlig grund).
-
I 1874 var der 96 elever i skolen. - 'Nederste klasse' havde 48 elever (29 drenge + 19 piger), og i 'Øverste klasse' var der også 48 elever (26 drenge + 22 piger).
-
I foråret 1881 var egnen plaget af en epidemi med skarlagensfeber. Skolen blev derfor lukket i 24 dage.
Uddrag af protokollerne 'Dagjournal for Vester Egede Skole' og 'Indskrivnings- og Vaccinationsprotokol for Vester Egede Skole' kan læses i disse 2 PDF-dokumenter:
-
Uddrag af 'Dagjournaler for Vester Egede Skole' 1851-1878.
Indeholder oversigt over antal elever, elevernes navne mm. for udvalgte årgange.
-
Fortegnelse over indskrevne skolebørn i Vester Egede Skole 1865-1955.
Indeholder fuldstændige oversigter over navne mm. på de børn, der i de enkelte år er indskrevet i skolens nederste klasse (i alt 90 årgange).
Kommentarer og fejlrettelser bedes sendt til
vagnmc@gmail.com
Denne side er redigeret d. 25. juni 2021