Præster i Vester Egede


I de seneste ca. 500 år har der været følgende 30 præster i Vester Egede sogn:

1 Jens Hansen  Ca. 1498 - Ca. 1537
2 Hr. Iver  Ca. 1537
3 Laurits Pedersen (Hr. Laurits)  Ca. 1537 - 1575
4 Bo Mortensen  1575 - 1617
5 Hans Pedersen Nested (Nestved)  1617 - 1629
6 Johannes (Hans) Jensen Colding  1629 - 1659
7 Jacob Hansen Toxværd  1659 - 1665
8 Knud Christensen Does  1665 - 1671
9 Peder Andersen Stege  1671 - 1684
10 Hans Hansen Egede  1684 - 1691
11 Jens Frederik Hofmann  1691 - 1728
12 Mathias Johansen Sigvardt  1728 - 1738
13 Valdemar Christian Adolphsen Herbst  1738 - 1759
14 Hans Hansen Rosenkilde  1760 - 1783
15 Niels Jacob Nielsen Holbye  1783 - 1796
16 Carl Gustav Flemmer  1796 - 1798
17 Hans Christian Flemmer  1798 - 1799
18 Morten Elias Frogner  1799 - 1821
19 Poul Sørensen  1822 - 1826
20 Christian Ludvig Galschiøt  1826 - 1833
21 Alfred Beyer  1833 - 1849
22 Louis Armand Emanuel du Plessis de Richelieu  1849 - 1850
23 Joachim Melchior Holten Friboe Funch  1850 - 1872
24 Julius Raimund Baumann  1872 - 1899
25 Ole Flensborg Cortsen  1900 - 1921
26 Hans Lassen Houmand  1921 - 1931
27 Poul Jakob Munch  1931 - 1967
28 Norman Drury Lange  1967 - 1980
29 Knud Barslev  1981 - 1999
30 Anne Rydahl Nielsen  1999 -

I efterfølgende oplysninger om de enkelte præster er i et vist omfang også medtaget fundne oplysninger om deres levnedsforløb før og efter deres embedsperiode i Vester Egede.


1. Jens Hansen - Sognepræst fra ca. 1498 til ca. 1537

Jens Hansen var præst i Vester Egede i ca. 38 år.
Han havde embedet før Reformationen - dvs. oprindeligt en katolsk præst.
En mose på overdrevet havde i mange år navn efter ham - 'Hr. Jens's Sø'.
Efter sigende skulle søen have været så rig på fisk, at 'man kunne gå ud med en glib og tage halve skæpper karusser på en halv times tid'.

Sidetop


 2. Hr. Iver - Sognepræst i kort tid omkring 1537.


3. Laurits Pedersen (Hr. Laurits) - Sognepræst fra 1537 til 1575

Præstegården - som oprindeligt lå i den østlige ende af byen - brændte 2 gang i Hr. Laurits's embedsperiode. Den nye præstegård blev placeret lige nord for kirken i den vestlige ende af byen.

Den første brand skyldtes 'ildsvåde', men den anden var påsat af præstens karl i forbitrelse over, at præsten havde slået ham med en kæp som straf for, at karlen havde slået på præstens stude i mosen.

I 1567 indberettede præsten følgende om embedets indtægter:
’Vester Egede Kirke haver 16 Tiendeydere. Den ejer kun én Gaard, som Lauritz Pedersøn ibor. Til den saas i alle Haande Korn 38 Skp. - Engen giver 36 Læs Hø, den skylder 1 Dal. 2 Skill. - Et Hus skylder 2 Mark - En lille Skovlod skylder 1 Td. Havre.'

Laurits Pedersen døde i 1575.

Sidetop


4. Bo Mortensen - Sognepræst fra 1575 til 1617

Bo Mortensen var præst i Vester Egede i 42 år til sin død i september 1617.

I 1584 måtte Bo Mortensen - som alle landets sognepræster - underskrive et hyldestbrev, der kårede Frederik II's unge søn (den senere Christian IV) som tronfølger.


5. Hans Pedersen Nested (Nestved) - Sognepræst fra 1617 til 1629

Hans Pedersen Nested blev kaldet til sognepræst i Vester Egede den 26. oktober 1617 og ordineret af Biskop Hans P. Resen (biskop over Sjællands Stift).

Efter 'adskillige klagemål og overbeviste forseelser' blev HPN fradømt sit kald i Vester Egede ved Landemødet i Roskilde (den gejstlige overret) den 28. september 1629.

Dagen før Mikkelsdag holdt han en afskedsprædiken, hvor han 'sagde sine tilhørere farvel på en styg måde'.

Sidetop


6. Johannes (Hans) Jensen Colding (Ravn?) - Sognepræst fra 1629 til 1659

Hans Jensen Colding (HJC) var præst i Vester Egede i næsten 30 år.

Han betragtes som stamfader til slægten 'Egede', der bl.a. omfatter den berømte 'Grønlands Apostel' - Hans Egede.

Inden HJC i oktober 1629 blev kaldet til embedet i Vester Egede, havde han siden 1624 været kapellan i Præstø.

Hans kaldsbrev til embedet i Vester Egede var dateret 25. oktober 1629 - og lød således:

Vi underskrevne Jacob Laurits Søn, Sognepræst i Hellufmagle og Præpositus (Provst) i Tybjerg Herred, og vi samtlige Peder Nielsøn, Hans Pedersøn, Anders Jensøn og Ole Madsøn i Vester Egede, Hans Knippel, Morten Knippel og Laurids Bjørnsøn i Rønnede, alle Sognemænd i Vester Egede Sogn kendes for alle med dette vort aabne Brev, at eftersom vores forrige Sognepræst, Hr. Hans Pedersøn for adskillige Klagemaal og overbeviste Forseelser er sit Kald fradømt paa Roskilde Landemøde Løverdagen den 10’ Octobris 1629, hvorover vi og er blevne ligesom forladte, vildfarendes Faar uden Hyrde, da haver vi efter Guds Ord og vores christelige Kirkes Ordinans først gjort vores flittige Bøn til Gud samtligen med menige Sognefolk og derhos forhørt os om en god, skikkelig Mand at bekomme, som vil kunde betjene dette Kirkekald, Gud til Ære og menige Sognefolk til Saligheds Trøst og Undervisning, og da efterdi af Guds Forsyn os er forekommen denne hæderlige og vellærde Mand, Hr. Hans Jenssøn, som haver ladet sig høre her hos os, saa hans Tjeneste og Gaver os og velbefaldet haver, og han haver studeret udi det højlovlige, Kongelige Københavns Universitet, og vi ganskeligen forhaaber, at det maa komme Gud til Ære og samme christne Menighed til Saligheds Gaver og Forbedring - da haver vi samtlige paa den christne Menigheds og menige Sognemænds Vegne i den hellige Trefoldigheds Navn kaldet og udvalgt og nu med dette vort aabne Brev kalder og udvælger fornævnte Hr. Hans Jenssøn til at vorde og blive vores kære Sogne-Herre og Sjæle-Sørger og os at forestaa med Guds rene, hellige og saliggørende Ord og de hellige Sakramenters rette Brug og al anden Kirketjeneste og christelig Omgængelse.

Vi igen lover og tilsiger hannem, at vi og menige Sognefolk vil gøre og give hannem al den Rente og Rettighed, som hannem bør gøres og gives efter Kongelig Majestæts Ordinans, og som vi hans Formænd gjort og givet haver, hvorfor vi kærligen anbider hæderlig og højlærd Mand, Hr. Doctor Hans Resen, Superintendent over Sjællands Stift, at hannem til vores gunstige, kære Lensmand, Befalingsmand paa Vordingborg om Collats (Udnævnelse) at bekomme paa Kongelige Majestæts, vor allernaadigste Herres Vegne.
Skrevet i Vester Egede Kirke Søndagen den 21’ Trinitatis, som indfaldt den 25’ Octobris 1629.

 Til Vidnesbyrd beseglet af os med vore Signeter og underskrevet af os, som skrive kan.’

Noget tyder på, at Hans Jensen Colding var gift 2 gange - Først med Mette Andersdatter, som døde i 1634, og siden med Kirsten Andersdatter (f. 1611).

I det sidste ægteskab, og i årene 1638-1652 blev de forældre til 8 børn.
Børnene antog slægtsnavnet 'Egede' efter deres fødested (Vester Egede) - bl.a.

  • Hans Hansen Egede (1643-1691) - blev i 1671 kapellan og i 1684 præst i Vester Egede - Se nr. 10 i præsterækken.
  • En anden søn - Povel Hansen Egede (1648-1706) - rejste til Norge, hvor han blev 'Sorenskriver' (embedsmand) i Harstad. Her blev han i 1686 fader til Hans Povelsen Egede, som senere fik tilnavnet 'Grønlands Apostel'.

Vester Egede var et lille sogn, og præsteembedets indtægter var derfor ikke ret store.
Sammen med præsten fra Rislev sogn søgte Hans Jensen Colding i 1633 derfor kongen - Christian IV - om en forbedring af deres økonomi. Fra den meget ærbødige og underdanige ansøgning gengives indledningen her:

’Allernaadigste Herre og Konge!

Eders Kongelige Majestær ønsker vi - Eders Kongelige Majestæts underdanig, fattige Tjenere udi Guds Ord af Tybjerg Herred - Naade, Lykke og Velsignelse, langvarende Sundhed og Helbred udi Eders Kongelige Majestæts fredsommelige Regimente af Gud ved Jesus Christus vor Herre!

Med al underdanig og ydmyg Taksigelse for Eders Kongelige Højheds Mildhed udi Eders Kongelige Højheds Velgerning og Behjælpning til vore ringe Kalds Forbedring, hvilket fra Eders Kongelige Højhed os udi forgangen Aar ved vores kære Superintendent (Biskop), hæderlig og højlærd Mand, Doctor Hans Resen er tilkendegivet.

Men efterdi vi erfarer samme forordnede Hjælp til anden Brug paa andre Steder at være perpetueret (varigt givet), saa vi den paa de forordnede Steder uden Eders Kongelige Majestæts synderlige Naade og Gunst ikke kan bekomme, har vi os med vor kære Superintendent raadført og inqvineret (udspurgt), paa hvilke Steder det da bekvemmeligere med Eders Kongelige Majestæts naadigste Bevilling ske og vi hjælpe kunde, hvorpaa vi da haver bekommet den Undervisning og gode fortrøstning hos Eders Kongelige Majestæt om Eders Kongelige Majestæts og Kronens Anpart at erlange (faa) af Tienden udi Nestelsø Sogn, som til Eders Kongelige Majestæt og Kronen skylder.’

De to præster fik hver en forbedring på 10 tdr. korn - noget mindre, end de havde ventet.

Hans Jensen Colding var meget omhyggelig og udførlig med at føre sognets kirkebog, hvoraf den bevarede del starter i 1641.
Fra 1641 til 1659 er anvendt ca. 185 dobbeltsider i kirkebogen.

Udover oplysninger om de kirkelige handlinger som dåb, vielser og begravelser er indført notater om mange andre ting, der havde med kirken og livet i sognet at gøre.
Nogle eksempler:

  • Gentagne opfordringer til ungdommen om at 'komme frem at blive undervist i deres børnelærdom'
  • Opfordringer til at give et bidrag til fattige, syge eller skadelidte personer
  • Efterlysning af stjålne kreaturer og andre effekter
  • Navne på personer, der havde deltaget i altergangen.

Et lidt barsk eksempel på præstens behandling af en ung pige, der var kommet galt af sted, kan læses i historien om 'Stakkels Mette'.

Selv om præsten sad i et 'fattigt kald', så blev han i Vester Egede i næsten 30 år til sin død i 1659. Trods sin fattigdom fandt han midler til at skænke forskellige gaver til kirken (som også var fattig).
I 1630 skænkede han et døbefad i messing med et billede af bebudelsen, og i 1634 forærede han kirken en lysekrone af malm (til minde om sin afdøde hustru Mette Andersdatter).

Hans Jensen Colding døde i april 1659. Det fremgår kort af kirkebogen således:

Kirkebog 1659
Kirkebog for Vester Egede sogn - 1659: 'Den 18 Aprilis Hr. Hans Begrafvet'

Hans søn - Hans Hansen Egede (senere kapellan og præst i sognet) - har nok ment, at hans fader fortjente et mere fyldigt eftermæle.
På et tidspunkt indførte han derfor bagest i kirkebogen denne 'nekrolog' om faderen:

’Han døde i Aaret 1659 i April Maaned, han vendte tilbage til Moder Jord i det mærkelige Aar, der var ligesaa skæbnesvangert som hans Fødselsaar [i 1659 rasede Svenskekrigen blodigst, og i 1596, da Hr. Hans fødtes, overtog Kong Christian IV Regeringen i Danmark-Norge]. Og saaledes levede han sit Liv, at han - efter at have opnaaet at faa dette fattige, ringe Kald, og bedre og rigeligere Livsbetingelser engang tilbød sig - det gode Helstad Præstekald blev ham tilbudt - gav Afkald derpaa, idet han, der var vant til tarvelige Kaar, mente, det var urigtigt snarere at spørge sin egen Pengepung end blive hos de fattige Stakler her i Guds Menighed i Vester Egede. Og denne indre Stemme adlød i sin Fromhed den tro og samvittighedsfulde Sjælehyrde, hvem denne Menighed just var betroet, og altid laa Omsorg for den ham paa Hjerte.

Den i Sandhed gudbenaadede Prædikant, som ene og alene lagde Vind paa fromt at arbejde til Guds Ære og til Frelse for sine Tilhøreres Sjæle, hans Liv var ligesom hans Lære - thi se paa Kirkens Prydelser: Hvorfra er vel den Sølvforgyldte Alterkalk, som er bestemt til Sygebesøg? - Hvorfra det blanke Daabsfad? - Fra hvem hidrører Lysekronen? - Fra hans Gavmildhed. - Hvem skænkede den Silke Messehagel og Kirkens Prædikestol? - Det gjorde han i sin Godhed.
Han fattede Planen og paavirkede Menigheden, og da det skortede paa Penge fra Kirkens ringe Midler, lagde han til af sit eget for at faa kirken smukt prydet.

At han efter et fromt og velført Liv maatte faa en salig Død, derom bad han sin Gud med Mund og Hjerte. Hans dødelige Levninger her fra Jordens Skød skal genrejses. Han har givet Gud, Midleren, sin gudfrygtige Sjæl og indgaa engang, naar han atter vaagner op, til Himmeriges Glæde’

HJC's enke - Kirsten Andersdatter - blev gift med efterfølgeren i embedet Jacob Hansen Toxværd. Hun døde 69 år gammel i marts 1680 og blev begravet i Vester Egede.

NB. I  flere kilder er fundet oplysninger, der tyder på, at Hans Jensen Coldings navn oprindeligt var 'Johannes el. Hans Jensen Ravn' - Måske stammede han fra Kolding-egnen og derfor fået tilnavnet 'Colding', da han kom her til Sjælland(?).
Nogle kilder oplyser, at han skulle være broder til den kendte forfatter, præst og skoleforstander Poul Jensen Colding. Dette er efter min mening næppe sandsynligt.

Sidetop


7. Jacob Hansen Toxværd (Toxverdt) - Sognepræst fra 1659 til 1665

Jacob Hansen Toxværd blev kaldet til embedet i april 1659. Han blev gift med forgængerens enke Kirsten Andersdatter.

På den tid hærgede svenskekrigene.
I sommeren 1660 drog den svenske hær bort fra Sjælland, hvor den havde ligget i 2 år.
Den efterlod et ødelagt og opløst land, hvor der overalt var ødelagte gårde, og udstrakte marker lå upløjede hen.

Det betød også en ringere indtægt til præsteembedet.
Med meget udyrket jord blev præstens tiende forringet, og heller ikke fra kirke-offeret indkom ret mange penge. Bønderne manglede også penge.

I 1663 søgte Jacob Hansen Toxværd efter et andet og rigere kald.
Herom skrev biskoppen til kongen:

'Jacob Hansen Toxverd, Sognepræst i Vester Egede, som af kristelig medlidenhed og medynk havde påtaget sig at forsørge sin salig formands enke og mange faderløse børn, beder for sit kalds ulidelige ringheds skyld om tilladelse til at lade sig høre paa andre kald i Sjællands Stift, og dertil efter Kirke-Ordinansen frem for nogen anden at kaldes og befordres'.

Han fik hurtigt kongen tilladelse, men først i maj 1665 lykkedes det for ham at blive forflyttet. Han blev nu han præst i Braaby og Haslev sogne. Han døde i 1666.

Sidetop


8. Knud Christensen Does - Sognepræst fra 1665 til 1671

Knud Christensen Does havde embedet fra 1665 til 1671, hvor han rejste til Hårlev-Himlingøje sogne.

Også han blev nævnt i kirkebogen for sin gavmildhed - indført af degnen:

'Pinsedag, som indfaldt den 26. maj, gav og forærede den hæderlig og meget vellærde mand, Hr. Knud Christensøn Does, sognepræst og sjælehyrde for W. Egede sogn, og hans kære hustru, den hæderlige og dydige og gudfrygtige matrone Maren Tuxdatter, en alterdug til Wester Egede kirke.. Den almægtige, gode Gud velsigne og belønne de hæderlige folk derfor her timelig og siden hos sig evindelig.
Det testerer jeg - Christopher Michelsen, Degn.'

Sidetop


9. Peder Andersen Stege - Sognepræst 1671 til 1684

Peder Andersen Stege var født ca. 1606, og han havde siden 1643 været sognepræst i Øster Egede sogn.

I 1671 blev han af provsten for Tybjerg herred, hr. Jørgen Lauritsen i Skelby, kaldet, 'at være sognepræst til Wester Egede menighed, såvel som til Jomfruens Egede (Øster Egede)'. Samtidig blev Gabriel Rul indsat som sognedegn til 'begge Egede menigheder'.

Præsteembedet omfattede nu 2 sogne, og senere i 1671 indsatte sognepræsten en 'kapellan og medtjener i guds ord til begge Egede menigheder.
Kapellanens navn var Hans Hansen Egede - en søn af den tidligere præst i Vester Egede, Hans Jensen Colding.

I 1675 vandt præsten en retssag ved Sjællands Landsting mod Feltherre Hans Schack, Greve til Schackenborg og Herre til Gisselfeld, som ville fratage præsten nogle præstehuse i Vester Egede.

Peder Andersen Stege døde i sit embede i 1684. Herom er indført i kirkebogen:

'Anno 1684, den 3. marts, blev begravet hæderlig og vellærd mand, nu salig Hr. Peder Andersen Stege, som havde været sognepræst til Øster Egede i 41 år og for denne Vester Egede menighed i 13 år - Han var 78 år gammel, ringere 9 dage. - Hans begravelsessted er tæt oppe ved alteret, lidet ind under Patronens stol, så at der er noget Rum til et lig jævnsides for ved alteret'.

NB. I nogle kilder er Peder Andersen Stege fundet med navnet 'Peder Andersen Stege Bødtker.

Sidetop


10. Hans Hansen Egede - Sognepræst fra 1684 til 1691

Hans Hansen Egede var født i Vester Egede i 1643 - og var søn af sognepræst Hans Jensen Colding (se nr. 6 i præsterækken).

'Efter at have været sin formands medtjener (kapellan) i halvtrettende år' blev hans Hansen Egede i marts 1684 indsat i embedet som sognepræst i Vester Egede og Øster Egede sogne - 'Gud give hannem sin hellige ånd og nåde, at han dette sit anbetroede kald og embede således må forstå og betjene, at alting må ske Guds allerhelligste navn til ære og hans hellige menighed til opbyggelse - Amen'.

Han var i 1678 blevet gift med forgængerens datter - Gyde Pedersdatter Stege.

Hans Hansen Egede døde kun 48 år gammel i marts måned 1691.
Hans enke giftede sig i december samme år med efterfølgeren i embedet.

Sidetop


11. Jens Frederik Hofmann - Sognepræst fra 1691 til 1727

Jens Frederik Hofmann var født ca. 1645 - og inden han kom til Vester Egede i 1691 havde han bl.a. været på St. Thomas samt været skibspræst.

Han giftede sig hurtigt (2. december 1691) med Gyda Pedersdatter Stege, som var blevet enke ved forgængeren Hans Hansen Egedes død samme år.

I 1695 kom der nyt udstyr til kirken. Om det har præsten indført følgende i kirkebogen:

'20. Søndag e. Trin. kom der forandrede alterklæder til Vester Egede kirke, nemlig messehagelen af brunt Trip (en blanding af uld og linned) blev så forandret, at der sattes nogle bødeklude under de små huller, som mus havde skåret på det og var dog den samme messehagel, som hørte kirken til. Der kom en anden messeskjorte, som ikke var slet ny og ikke heller slet gammel, i stedet for den som var, men jeg tror, den havde været til en anden kirke, hvor de havde fået en ny igen.
I stedet for det skarlagens-alterklæde, som havde været før, kom et forstykket og lappet rødt Trippes klæde med gammeldags guldfrynser nedenom, som maatte nær være stakket. I stedet for to gamle alterduge kom en ny alterdug, sammensyet af 3 kvarter brede med ulige sømme og var hver 7 kvarter brede, nu er det senere jævnet, smukt jævnet - Såmænd!'

Hofmann havde problemer med sine sognedegne.

Først med Gabriel Rul, som efter præstens mening 'af ladhed eller magelighed' forsømte ungdommens undervisning.
Senere var det galt med Niels Christian Bisgaard, som havde overfuset præsten i selve præstegården. Denne hændelse omtales udførligt i afsnittet om degnene.

I 1703 var Hofmann blevet 58 år gammel, og som medhjælper fik han nu en kapellan ved navn Jacob Pedersen Nørring.

Kapellanen skulle bl.a. prædike i Øster Egede sogn, og som løn skulle han have 30 Slettedale om året + betaling for ligprædiken i Vester Egede. Hofmann havde måske i tankerne, at han ikke levede så længe - og at Nørring måske kunne blive hans afløser i embedet. Derfor blev der opstillet en meget lang kontrakt mellem præsten og kapellanen. Uddrag heraf bringes her:

'Efterdi mine Kræfter formindskes daglig, saa jeg ikke kan være med at se til Avling og Husholdning, men meget heller behøver Rolighed, da overlader jeg det til Hr. Jacob Nørring. To Heste, to Hopper, to Føl, 4 Køer og 4 Kalve skal han holde mig paa Foder om Vinteren, og skal dem gives saa godt Foder af hans Folk, som det kunde være hans egne, i den Tanke, at de kunde blive hans egne snarere, end han tænkte'.

'Børnenes Patrimomium (fædrene arv), som er mine Stifbørn (Børn af Hofmans Formand), hvis Enke han havde ægtet) er 330 Slettedaler, der skal forrentes med 5 pct. - Kapellanen skal have Indtægt af de Huse, 'Præstehuse', der hører til Præstekaldet, det, hvori Lars Hvid bor, med den Humlehave, der ligger norden derved, og maa denne Mand ikke, og heller ikke de Børn, som er født i Vorneds Tid, komme fra Stedet, uden Herskabet kan være baadet derved'.

'Imedens min Hustru, Gyde Pedersdatter, med mig lever, da beholder vi Børnene hos os selv eller skaffer dem Blive-Plads, som kan være hos Godtfolk, og hun skal som Enke have Husværelse (Lejlighed) med Børnene frit og uden Betaling saa forsvarlig, som en hæderlig Mands Hustru bør at have. Han skal lade hende have Brænde af Vedkassen frit til Varme og Mad at koge og vel at handle med hende. Herhos meldes, at hendes Broder, Peder Pedersen, skal være tilladt ogsaa at have Husværelse, saa længe ham behager at være i Præstegaarden'.

'Hvis begge de gamle dør, da skal Plads være Børnene forundt i Præstegaarden, saa at Hr. Nørring kendes ved dem, som de kunde være hans egne Børn, at hjælpe dem i deres Nød og Svaghed, holdende sig efter Loven som en Formynder, men efter Guds Ord som en Fader imod dem. Især skal han tage den ufuldkomne Søn an, enfoldige Hans Ditlev Hanssøn, og lade ham forsvarlig opholdes, holdes i Varetægt og Hævd og aldeles forskaffe det saa, ihvordan han bærer sig ad, at samme Barn sker ingen Ulempe eller Uevne, saalænge det usle Liv for Drengen varer'

Der er mange flere Aftaler i denne Kontrakt. Den slutter saaledes:

'Thi efterdi os er et saadant Talent betroet af Gud, at vi er Husholdere over Guds hemmelige Ting, da forpligter vi os paa begge Sider baade at holde os efter Guds Ord og efter Kongens Lov, saa vi af Gud skal have Æren, vor Næste til godt Eksempel, vore Velyndere til Fornøjelse, vore Avindsmænd til Forhaanelse, men vi selv enhver for sig skal have en god Samvittighed.'

Det kom til at gå helt anderledes, end Hofmann havde forventet.
Kapellan Nørring døde nemlig i 1720, og derfor måtte Hofmann have en ny kapellan.
Det blev Mathias Johansen Sigvardt (se omtale under præst nr. 12 herunder).

I 1707 kom Hofmann for retten - anklaget for ulovlig skovhugst.
Retssagen omtales udførligt i et senere afsnit, men sagen endte uden dom.

Jens Frederik Hofmann blev over 80 år gammel inden han døde i november 1727.
I kirkebogen er indført denne tekst:

'Den 17. november blev bestædiget til jorden den velærværdige, nu salige guds mand, salig Hr. Jens Frederich Hofmann, som døde den 8. november, efter at han havde været guds ords tjener på St. Thomas i Westindien udi 3 år, skibspræst efter sin hjemkomst 1 års tid, og endelig udi disse guds menigheder Øster og Wester Egede i 37 år mindre end nogle få måneder, levet i ægtestand 23 år, i enkestand 13 år.
Han ligger begravet hos sin salig hustru på den højre side tæt oppe ved alterfoden.
Gud give hans legeme på dommens dag glædelig og ærefuld opstandelse til det evige liv'.

Sidetop


12. Mathias Johansen Sigvardt - Sognepræst fra 1727 til 1738

Mathias Johansen Sigvardt - født i 1793 - var kommet til Vester Egede som kapellan i 1720. Han blev i 1722 gift med Ida Hansdatter Egede (f. 1690), som var datter af Hans Hansen Egede (nr. 10 i præsterækken). Ida Hansdatter Egede døde i 1726, hvorefter MJS giftede sig igen (oplysninger om hustru nr. 2 er ikke fundet).

I 1721 - mens Sigvardt endnu var kapellan - tog han initiativ til forbedring af kirkens inventar. Om det har han indført i kirkebogen:

'Paa samme Maade, som der forhen meldes at skeed med Stolenes Reparation i Vester Egede Kirke udi Hr. Hans Collings Tid, skeedede det og med Altertavlen og Prædikestolens Reparation Anno 1721. Prædikestolen blev omgjort og nymalet, som den nu er, men Altertavlen blev hidført med Herskabet til Gisselfelds Tilladelse fra Hasle (Haslev) Kirke, hvor den var nedtagen, da en ny og større var der til Kirken givet, men her blev den flyet (istandsat) af en Billedhugger til Rette, malet og forgyldt, som kostede tilsammen 23 Rdl., som hoslagte Kvitteringer kan bevise. Dertil blev givet af Sognepræsten, Hr. Friderich Hofmann 1 Slettedaler (4 Mark), af Birkedommer, Hr. Peder Toftgaard, 1 Slettedaler, af hver af Gaardmændende i Vester Egede 1 Mk. danske, af nogle af Husmændene her 8 Sk. danske.
Men Gaardmændene i Rønnede vilde ej give nogen Skilling dertil. Dog fattedes ej derfor til Guds Ære og hans Hus' Prydelse, thi velbaarne Frue Majorinde Weitzmann, som da boede her i Byen, gav 4 Rdl. og en hvid Damaskes Alterdug og Haandklæde til Daaben, og hendes høje Naade til Gisselfeld gav 4 Rdl. - Hvad det ej kunde tilstrække, lagde Kapellanen, som havde begyndt dette Værk, til af sit eget'

Mathias Johansen Sigvardt døde i 1738. Herom er indført i kirkebogen:

'Den 27. marts blev bestædiget til jorden den velærværdige og højlærde, nu salig guds mand,  Hr. Mathias Johansen Sigvardt, som døde den 18. ditto, efter han havde været guds ords tjener for begge disse guds menigheder Øster og Wester Egede udi 18 år.
Først capellan og medtjener i ordet hos forrige sognepræst, velærværdige Hr. Jens Friderich Hofmann udi 7 år, og siden som sognepræst udi 11 år mindre end nogle måneder.
Levet udi ægtestand i 15 år - 4 år med hans første salige hustru Idea Hansdatter Egede, og 11 år med hans nu efterlevende enke.
Han ligger begravet hos hans første salig hustru på den venstre side midt udi kirken. Gud give hans legeme på dommens dag en glædelig og ærefuld opstandelse til det evige liv'

Sidetop


13. Valdemar Christian Adolphsen Herbst - Sognepræst fra 1738 til 1759

Herbst var født i 1711 på Bornholm.
Han tiltrådte som præst i Vester Egede (og Øster Egede) i maj 1738.

Han blev gift 3 gange:

  1.  I 1739 med Elisabeth Marie Jochumsdatter Broch (født 1721 i København,
    datter af brygger Jochum Broch). Hun døde i 1742 kun 21 år gammel.
  2.  I 1745 i Hellested med Christiane Charlotte Bagger (født 1721 i Hellested,
    datter af provst Rudolp Moth Bagger). Hun døde i ???
  3.  I 1770 i Kongsted med Jomfru Pauline Andrea Christine Rogert (født ca. 1746).

Med visse mellemrum blev stillet forespørgsel om præsten og degnens indkomst.
I 1749 indberettede Herbst følgende:

'Vester og Øster Egede Sognes Indkomster med den allernaadigst tillagte Korntiende af 10 Gaardmænd i Øster Egede Sogn, af hvilke jeg nyder tillige Kongetiende, er vel anslagen forhen i alt til 190 Rdl., men i disse besværlige Tider, da Bønderne næsten er ødelagte, kan ikke beregnes til videre end 170 Rdl.
Degnen, Hans Daase's Indkomster er forhen ansete for 70 Rdl. aarlig, men da han og i visse Tilfælde lider Afgang formedelst Bøndernes slette Tilstand, saa kan hans Indkomster nu ikke beregnes til mere end hen imod 60 Rdl.
V. Egede d. 22. Nov. 1749 - W. Herbst'

Da der i 1755 skulle findes en ny provst til Tybjerg Herred, var Herbst en af kandidaterne, men det blev præsten i Glumsø - Hr. Beyer - der blev valgt.

Herbst blev i oktober 1759 kaldet til embedet som præst i Kongsted sogn. Her blev han i 1761 udnævnt til provst i Fakse Herred.

Valdemar Christian Adolpsen Herbst døde 72 år gammel i oktober 1783 i Kongsted.
Hans enke - Pauline Andrea Christine Rogert - blev året efter gift med Johan Neergaard, Birkedommer ved Tybjerg Gaards Birk, forvalter ved Gisselfeld og forpagter på Hesede.

Sidetop


14. Hans Hansen Rosenkilde - Sognepræst fra 1760 til 1783

Hans Hansen Rosenkilde var født i 1730 i Brøndum sogn i Aalborg amt.
Han blev i 1764 gift med Marie Kirstine Jensdatter Hegelund (født i 1743 og datter af Jens Jacobsen Hegelund, stiftspræst ved Vallø Kloster).

Rosenkilde havde tilsyneladende ikke noget godt forhold til provsten i Tybjerg Herred,
Hr. Beyer i Glumsø. - Et par eksempler herpå: 

  • Kort tid efter sin ankomst til sognet bad han biskoppen om rejsetilladelse, og uden at orientere provsten, rejste han til Jylland og blev længe borte
    Provsten klagede derover den 19. juli:
    'Jeg vil ikke gierne incommodere Deres højædle Højærværdighed med nogen Andragelse om nogen her i Herredet, naar det kunde undværes. - Hr. Hans Hansen Rosenkilde, som er bleven Præst i Wester-Egede, er rejst bort, hvorhen, det ved Gud, og skal nu have været borte paa 8. Uge, og ikke tilkiendegivet mig enten mundtlig eller skriftlig et Ord derom. - Nu kan Provsten ikke visitere, mens Præsten er borte. Det ser ilde ud'
    Da Rosenkilde endelig kom tilbage skrev han til biskoppen den 14. august:
    'Opholden er alleene skeed deels paa henrejse af mangel paa Smackerne (Færgefartøjer), hvoraf 4 da vare i transport ved Corsøer, og de andre laae i Aarhuus, og fordi det var Blikstille Vejr, ikke kunde komme til Callundborg, deels paa hjem-rejsen formedelst modvind, hvorover jeg i 6 Dage maatte ligge i Aarhuus, og endelig da Vinden faldt til, gik 2 Smackere bort, som jeg med mit Gods ikke kunde komme med, fordi de andre var betingede'.
     
  •  I juni 1763 skrev provsten følgende karakteristik af Rosenkilde:
    'Hr. Rosenkilde kand i mine Tanker ansees at være af det Slags, som holde af Sig Selv og mene sig Selv at være kloge, hvorfor de og vil gøre, hvad de vil, og lade være, hvad de vil, hvorpaa jeg har Beviis. - Og jeg har nogle Gange havt Aarsag at klage over Ham. - Men at komme ind med Klager, det er noget, som er ubehageligt, og jeg kand ei viide, om Hand synderlig vilde rette sig efter de Erindringer, Hand kunde faa.
    Om Hand har Midler, som Hand vil have Ord for, skal jeg ei kunde sige. Men det er vist, at hand har bygt en Deel. Hvorom alt jeg om kort Tiid skal have den Ære at give nøjere Underretning, da jeg nu med det første agter at visitere der'

     
  •  Visitatsen fandt sted den 22. juli 1763, og herfra skrev provsten:
    'Under Visitatsen lod han en Student prædike, mens han selv sad henne ved Alteret og lod, som om det hele ikke kom ham ved. Han siger: Naar Hand skaffer Embedet forrettet, saa kommer det ingen ved.'

I 1783 blev Rosenkilde - som forgængeren - kaldet til embedet i Kongsted sogn, hvor han i 1787 blev provst i Fakse Herred.

Hans Hansen Rosenkilde døde i Kongsted i 1796.

Sidetop


15. Niels Jacob Nielsen Holbye - Sognepræst fra 1783 til 1796

Niels J. N. Holbye var født i 1754 i Norge, hvor hans fader også var præst.
Han havde været kapellan i Karlebo inden han i 1783 kom til Vester Egede.
I 1784 blev han gift med Vilhelmine Marie Meier (født ca. 1756).

Holbye var sikkert en fattig mand, da han kom til Vester Egede.

For at skaffe besætning og redskaber til præstegården måtte han låne 1.000 rigsdaler hos en pengeudlåner i København. I pant satte han præstegården med besætning, og i rente skulle han svare 4% p.a. Senere, da han igen var i pengenød, søgte han om et lån i 'Den Gejstlige Enkekasse'.

I den anledning skrev provst Hemming Hansen i Skelby denne udtalelse til biskoppen:
'Velærværdige Hr. Holbye er visselig at beklage i henseende til det, han mælder om i sin Skrivelse til Den Højædle Højærværdighed.
Han har stedse forekommet mig som en meget brav og nidkiær samt retsindig, stræbsom og rettænkende Nordmand. Det kommer mig og for, at han efter sine lange og møjsommelige Tienester ventelig i Det Asiatische Compagnies Affaires har indladt sig og beraabt sig paa, at han havde faaet herlige Løfter om Belønning og Befordring, som dog ej skal være bleven opfyldte. Han har syntes, at han har havt gyldig Aarsag til at lide paa de givne Promisser, som dog udeblive.'

I 1785 var biskop Balle på visitats. Om præsten skrev han:
'Sognepræsten, Hr. Holbye, er en grundig, opvækkende og smuk Prædikant. - Naar han i nogle Aar haver arbejdet i Menigheden, vil den voxe og tiltage i Forbedring'

Af folketællingen i 1787 fremgår det, at folkeholdet i præstegården bestod af 2 karle, 1 tjenestedreng, 1 kokkepige, 1 stuepige, 1 bryggerspige og 1 hønsepige.

Holbye klagede over mangt og meget. Her er et uddrag af et meget langt brev, han sendte til biskop Balle i juli 1793:

'Jeg har uden Tvivl en af de længste og besværligste Sogne-Veie i Sielland (jeg kiender i det mindste ingen længere og værre). Den er næsten en og en halv Miil lang og ofte mere end det halve Aar næsten ufremkommelig formedelst Bunker, Huul-Veie, Steene og Moradser, uliige bedre kunde den nok blive, om der blev føjet de fornødne Anstalter dertil.
Paa min ofte og igientagne Forestilling desangaaende har jeg altiid faaet dette almindelige Svar: At skulde skee, saasnart muligt - men denne Mulighed, frygter jeg, kommer aldrig.
I afvigte Vinter tilbragte jeg ofte med 4 gode Heste for en let Vogn 6 Timer paa denne Vei (jeg mener hen og tilbage).
Deres Højædle Højærværdighed veed da selv, hvor meget der er tilbage af en Vinterdag fra Kl. 8 Formiddag til Kl. 4 Eftermiddag: To gange maa jeg klæde mig om, dertil medgaar 1 qvarters Tid, ofte er jeg ganske igiennemvaad og forfrossen, saa jeg behøver ½ Times Tiid for at komme saa meget til rette, at jeg anden Gang kan forrette Guds-Tienesten.
Naar jeg har sidst Prædikken hjemme og altsaa passeret Sogne Veien to Gange, kan jeg efter Prædikken ikke see at messe ved Alteret, skiønt jeg expederer mig saa hurtigt som muligt med mit Embedes Førelse og sielden prædiker over en halv Time.
Har jeg sidst Prædiken ved Annexet, maae jeg altid kiøre hjem om Natten, ofte med megen Fare, i Snefog har jeg ofte faret vild paa Marken og været nær ved at omkomme.
Allerværst er det for mig, naar der, som er almindeligt, indtræffer stor Communion (Altergang), Brude-Vielse eller andre ministerielle Forretninger, da Vinter-Dagen aldrig kan tilstrække.'.

Ved en anden lejlighed foreslog han, at der kun skulle være prædiken hver anden søndag i Øster Egede - 'Jeg tror ikke, at Religionen og Guds Kundskab vilde lide noget derunder, da jeg nu ofte i slemt Veir prædiker for tomme Stole'.

Stærkest klagede han dog over sin fattigdom. I december 1795 skrev han til biskoppen:

'Førend jeg kan tænke paa noget til mig selv, min Familie og Husholdning, har jeg aarlig 270 Rdl. at udbetale: Kongelige Skatter ca. 60, til Landemøderne og Brandlidte over 20 Rdl., Rente Penge 60 Rdl., til Enkekassen 50 Rdl., til Folkeløn 80 Rdl.
Hvad man i en saadan Forfatning skal gribe til, ved jeg ikke.
Skulde det være den Løn, man har at vente, efter at man er jaget omkring, har mistet sin Helbreed og er fordybet i en Gield, som ellers ikke vilde haft Sted?
Skal man trøste sig med dette ene: Det faar dog Ende?

Holbyes trængsler i Vester Egede fik ende i 1796, hvor han - som sine 2 forgængere - fik embedet som præst i Kongsted.
Her døde han kun 44 år gammel i 1799.

Sidetop


16. Carl Gustav Flemmer - Sognepræst fra 1796 til 1798

Carl Gustav Flemmer var født i Odense i 1774.

Embedet i Vester Egede var hans første, efter han var blevet cand. theol. i 1794.
Han blev i 1797 gift med Sara Martine Hammer (født 1770 og datter af sognepræst Morten Hammer i Helsinge).

Flemmer var kun i Vester Egede i ca. 1½ år, hvorefter han blev præst i Ulse.
Fra 1807 til 1816 var han provst/amtsprovst i Besser på Samsø. Her oprettede han i 1812 et præstegårdsseminarium (til uddannelse af skoleholdere).
Fra 1816 til sin død i 1845 var han sognepræst i Alsted-Fjenneslev.

Her var han betegnet som 'såre brav og dygtig, virksom og nidkær, almindelig elsket og afholdt'.

Carl Gustav Flemmer blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1836

Sidetop


17. Hans Christian Flemmer - Sognepræst fra 1798 til 1799

Sognepræst Hans Christian Flemmer

Hans Christian Flemmer var født i Odense i 1772 (og en ældre broder til formanden i embedet).

I 1798 blev han gift med Christine Rabeholm (født 1779 og datter af 'China-captain' Mogens Rabeholm i København).H. C. Flemmer var kun kort tid i Vester Egede (ca. 1 år), hvorefter han i 1799 præst i Kongsted.

Ved en visitats i Kongsted kirke i 1802 noterede biskop Balle, at Flemmer 'prædikede lærerigt, krafteligen og i et veldannet sprog med gode evner, katekiserer meget godt og messer taaligen'.

Flemmer var en initiativrig præst i Kongsted - Han satte sig bl.a. i spidsen for en tiltrængt forbedring af sognets skolevæsen.

I 1809-1810 forestod han en slags 'opgradering' af sognets 4 'ustuderede' skoleholdere (det var en tidligere herskabstjener, en skrædder, en møllersvend og en pensionist), og i 1811 startede han i præstegården en bredere undervisning i 'Uddannelsesanstalt for u-uddannede Skoleholdere i Præstø Amt'.

I 1815 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Flemmer rejste fra Kongsted i 1825 for at blive præst i Kr. Stillinge,
hvor han døde i 1847.

Han omtaltes som 'godmodig og velvillig, kraftig, begavet og såre virksom'.

Sidetop


18. Morten Elias Frogner - Sognepræst fra 1799 til 1821

Morten Elias Frogner var født i 1768.
Han blev cand. theol i 1798, og i 1799 fik han sit første embede som sognepræst i Vester Egede.

Frogner var gift flere gange.
Ved folketællingen i 1801 var han gift med Dorthea Hedevig Holbye, og i 1803 blev han gift med Marie Elisabeth Sebbelow (født 1784 og datter af sognepræst Christopher W. Sebbelow i Glumsø - Død 1807 i Vester Egede - Se gravsten i Vester Egede).

Frogner tilhørte den rationalistiske retning inden for Kirken ('Fornuftskristendommen), som biskop Balle førte en forbitret kamp imod. Efter sin visitats i Vester Egede i 1800 skrev biskoppen:

'Sognepræsten for Vester og Øster Egede, Hr. Frogner, prædikede over Col. 3, 17, efter nyeste Maner om Dyd og dens Lyksalighed uden at hente Kraft fra Evangeliet og uden at gøre Brug af Christendommens herlige Bevæggrunde. - Den nyeste Psalmebog er her i Brug. - Ikkun 6 Karle og 5 Piger traadte frem af Vester Egede Sogn, slet ingen mødte fra Øster Egede Sogn.
Aarsagen til, at faa mødte, laa deri, at Forpagteren paa Gisselfeld havde sagt Vester Egede til Hove, og Herskabet paa Jomfruens Egede havde sagt Øster Egede Sogn til Hove. - Da dette Eksempel er alt for skadeligt, erklærede jeg i Kirken, at jeg vilde gøre Indberetning herom til Kancelliet'.

Frogner døde som sognepræst i Vester Egede i november 1821 (53 år gammel).

Sidetop


19. Poul Sørensen - Sognepræst fra 1822 til 1826

Poul Sørensen var født i 1790 i København.

Efter 4 år som sognepræst i Vester Egede opgav han præstegerningen og blev gårdmand i Hjortespring og senere Gæstgiver i København.

Han døde i 1841.

Sidetop


20. Christian Ludvig Galschiøt - Sognepræst fra 1826 til 1833

Christian Ludvig Galschiøt

Christian Ludvig Galschiøt var født i 1795 i Roskilde som søn af landsdommer og herredsfoged Johannes Galschiøt.

Han var 1825 blevet gift med Cathrine Marie Kynde (f. 1801 i Havdrup).
I Vester Egede fik ægteparret 2 sønner.

Efter 7 år som præst i Vester Egede fik han embede i Stokkemarke på Lolland.
Her var han sognepræst i 50 år indtil sin død i 1883.

  Galschiøt blev Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. 

Sidetop


21. Alfred Beyer - Sognepræst fra 1833 til 1849

Alfred Beyer var født i 1807 i København som søn af grosserer Andreas Frederik Beyer.
Han blev i 1836 gift (i Næstved) med Ecilie Louise Crone (født 1815 og datter af justitsråd Rasmus Crone).

Den 28. maj 1837 var biskop Mynster på visitats i Vester Egede. Herom skrev han i sin visitatsdagbog:

'Kirken, som tilhører Gisselfeld, er lille, men ret anstændig (med undtagelse af trappen op til prædikestolen). Sognepræsten Alfred Beyer prædikede over dagens episten: 'At vi skulle velsigne hverandre i kærlighed', hvorved betydningen af Herrens velsignelse blev udviklet. En smuk prædiken, skreven med smag og begejstring, men upopulær. Foredraget meget frit og livfuldt, måske med for megen kraft til den lille kirke. Han katechiserer også meget godt, skønt han måske forlader lærebogen vel meget.
En stor forsamling var tilstede, og den vakre ungdom svarede meget godt.
Præstegården gammel og mådelig, dog er værelserne ret vel istandsatte, især er dagligstuen et vakkert værelse. Haven smuk og pæn'.

I 1846 skrev samme biskop bl.a.
'Forbindelsen mellem Vester- og Øster-Egede er unaturlig, og meget byrdefuld både for præst og menighed. Den letteste måde til at råde bod herpå var den, at Bråby blev lagt til Vester-Egede, og Øster-Egede til Ulse'.
- Det skete så i 1849.

I 1849 blev Alfred Beyer sognepræst i Herlufmagle-Tybjerg.
Her var han præst indtil han døde af et hjertetilfælde i december 1881, 74 år gammel.

Alfred Beyer ældste søn - Frederik Beyer/Bajer, født i Vester Egede i 1837 - blev forfatter, lærer og politiker. For partiet Det Forenede Venstre blev han valgt til folketinget fra 1872 til 1895. Han var bl.a. aktiv i ligestillingsdebatten, og sammen med hustruen Mathilde Bajer var han i 1871 med til at stifte Dansk Kvindesamfund.
I 1891 var han medinitiativtager til oprettelse af Det Internationale Fredskontor i Bern, som han var præsident for indtil 1907.
I 1908 modtog Frederik Bajer Nobels Fredspris.

Sidetop


22. Louis Armand Emanuel du Plessis de Richelieu - Sognepræst 1849-1850

Louis Armand Emanuel du Plessis de Richelieu var født omkring 1821 i København.
Han var gift med Frederikke Karen Elisabeth Christiane Ulstrup (født ca. 1829 på Island).

Efter kort tid i Vester Egede blev han sognepræst i Løjt sogn i Sønderjylland.
I 1858 blev han præst i Dansk Vestindien (St. Thomas & St. Jan), hvor han døde i 1859.

Ved folketællingen i 1860 boede hans hustru som enke med 5 børn i Hillerød.

2 af deres sønner - Andreas og Louis - blev søofficerer og forretningsmænd med tilknytning især til landet Siam (nu Thailand).
Den ene af brødrene (Andreas) opnåede der så fine titler som viceadmiral og marineminister. Begge blev højt dekoreret både i Danmark og i udlandet.

Sidetop


23. Joachim Melchior Holten Friboe Funch - Sognepræst fra 1850 til 1872

Joachim Melchior Holten Friboe Funch var født i 1806 i Køge som søn af oberstløjtnant Frederik Christian Funch.

Inden embedet i Vester Egede i 1850, havde han i nogle år været missionær i Godthåb på Grønland, samt fra 1842 til 1850 sognepræst i Alling sogn i Jylland, hvor i 1843 blev gift med Thora Anine Jacobine Elise Børgesen (født 1817 i København).

Funch tog sin afsked i 1872. Han var da 66 år gammel, og havde været præst i Vester Egede i næsten 22 år.

Med sin hustru og eneste datter flyttede han til København, hvor han døde 74 år gammel i 1880.

Sidetop


24. Julius Raimund Baumann - Sognepræst fra 1872 til 1899

Sognepræst Julius Raimund Baumann

Julius Raimund Baumann var født i 1843 på Fyn, hvor hans fader, Ferdinand Baumann, var sognepræst i Kjerte sogn.

Baumann blev cand. theol. i 1866, hvorefter han i kort tid var huslærer på Rosenfeld.

Inden han i 1872 kom til Vester Egede, havde han i 4 år været hjælpepræst hos provst Bruun i Sværdborg.

Han blev den 11. november 1873 gift i Bråby kirke med Petrea Johanne Antonia Rasmussen (født 1848 og datter af etatsråd og godsforvalter på Gisselfeld,
Otto Frederik Chr. Rasmussen, Jettehøj). Ægteparret blev forældre til 4 døtre, alle født i Vester Egede.

J. R. Baumann blev en af de mere navnkundige præster i sine mere end 27 år i
embedet i Vester Egede.
Han var en søgt præst af tilhængere af Indre Mission.

Med sin fine kultur og sin alvorlige forkyndelse fik han en betydelig indflydelse, og han kom til at stå som Indre Missions talsmand blandt egnens præster.

Han var også en aktiv debattør og foredragsholder, og han var medlem af bestyrelsen for Dansk Missionsselskab fra 1890 til 1904, heraf 4 år som formand.

Baumanns moder - Emilie Kraft - boede fra en gang i 1870-erne til sin død i 1894 i et hus i Vester Egede. Hos hende boede hendes 2 ugifte tvillingedøtre Emilie Johanne og Metteline Elisabeth Baumann.
Ved folketællingen i 1916 boede 'frøknerne Baumann' stadig i Vester Egede (matr. 10-d).

I 1899 rejste Baumann fra Vester Egede og blev præst i Højelse-Lellinge pastorat - et embede, der var blandt de største og mest ansete på Sjælland.

I 'Dansk Præste- og Sognehistorie' er fundet følgende beskrivelse af Baumann:

'Pastor Baumann var en fredfyldt, såre redelig og oprigtig præsteskikkelse. Alle, der kendte ham, kunne sige: 'Sandheds lov var i hans mund og i hans færd. I fred og oprigtighed vandrede han'.
Han var gennem hele sin præstetid IM's gode støtte uden at være partimand, og med stor samvittighedsfuldhed øvede han sin gerning.
Det lå ham dybt på sinde at arbejde for guds rige i sine sogne, men ofte følte han sig trykket ved den ringe sangbund, han mødte her i Østsjælland. I breve og samtaler kunne han give udtryk for sin længsel efter vækkelse i pastoratet.
Alle respekterede den fine, kultiverede mand, selv om han ikke blev fri for modstand.
Forkyndelsen i sig selv optog ham stærkt, og hans afhandlinger om forkyndelsen har også bud til vor tid'.

Julius Raimund Baumann blev udnævnt til Ridder af Dannebrug i 1895 og til Dannebrogsmand i 1915.

Baumann tog sin afsked som præst i Højelse-Lellinge i 1915, og han døde 77 år gammel i 1920.

Sidetop


25. Ole Flensborg Cortsen - Sognepræst fra 1900 til 1921

Ole Flensborg Cortsen

Ole Flensborg Cortsen var født i 1848 i Randers. Søn af bagermester Mogens B. Cortsen.

Da han kom til Vester Egede var han altså 52 år gammel.
Alligevel fik han her 21 år som præst. Han var i 1874 blevet gift med sin kusine Catharine Christiane Cortsen.
Inden tiden i Vester Egede havde Cortsen bl.a. været sognepræst i Voer sogn i Randers amt i 23 år fra 1877 til 1900. 

I 'Dansk Præste- og Sognehistorie' er fundet følgende beskrivelse:

'Pastor Cortsen hørte til den gamle højkirkelige retning, men havde også ord for at have megen forståelse for det åndelige liv, som det formede sig i Indre Mission. Hans forkyndelse var grundig og ret lang, men han havde altid noget at sige. Man har sagt, at når han stod ved et dødsleje, var der 'en præst i stuen'. Endnu efter hans død kunne man høre folk tale om hans fasteprædikener. Folkelig var han ikke, vred skal han have kunnet blive, men man vidste altid, hvor man havde ham'. 

Pastor Cortsen tog sin afsked i 1921 - umiddelbart efter hustruens død.
Hans hustru - Catharine Christiane Cortsen - døde i Vester Egede præstegård den 25. august 1921. Af skiftepapirerne fremgår, at ægteparret da havde 5 levende børn (3 sønner og 2 døtre). Fællesformuen var opgjort til 64.607,43 kr.
Ole Flensborg Cortsen døde 87 år gammel i 1935, hvor han boede hos en datter på Frederiksberg.
Begge er begravet i Vester Egede - Se gravsten.
Gravsten O. F. Cortsen

Sidetop


26. Hans Lassen Houmand - Sognepræst fra 1921 til 1931

Hans Lassen Houmand 

Hans Lassen Houmand var født i 1892 i Odense.
Han var gift med Anna Margrethe Jensen, født i 1898 i København.

Ved folketællingen i 1930 boede ægteparret - uden børn - i
Vester Egede Præstegaard.

Houmand var præst i Vester Egede i 10 år, hvorefter han i 1931 blev residerende kapellan ved Sions kirke i København.

Pastor Houmand døde i 1969.

Om aktiviteter i sognet skrives i 1931:
'Kirkegang 10%, lille IM-kreds, Dansk Missionselskab, kirkeblad, søndagsskole, ungdomsmøder.'

Sidetop


27. Poul Jakob Munch - Sognepræst fra 1931 til 1967

Poul Jakob Munch blev født i 1898 i Frøslev sogn på Mors, hvor faderen, Peter Johannes Munch var præst (blev senere provst i Brøndbyvester).
Poul J. Munch blev i 1932 gift med Marie Louise Svane (født 1896 i København og datter af skoleinspektør Kristian Svane).
Han blev cand. theol. i 1923, og inden han kom til Vester Egede var han bl.a. sekretær ved Vesterbros KFUM i København.

Med sine 36 år i embedet er Poul J. Munch præsterækkens næstlængst fungerende præst i Vester Egede.

Ved siden af præstegerningen, var han i nogle år medlem af KFUM-spejdernes hovedbestyrelse, kredsformand i i præsteforeningen, amtsformand for Dansk Kirke i Udlandet, herredsleder for Kofoeds Skole og religionslærer ved Haslev Gymnasium.

Om 'kirkelivet' i Vester Egede i 1950 skrives:
'Rolige forhold, rigtig god kirkegang efter egnens forhold, kvindekreds, Unge Familie-kredse, bibelkreds, Dansk Missionselskab, søndagsskole og bibellæsninger.
Mange arbejder i skovene og på herregården.'

Som børn i Vester Egede i 1950-erne gik mine søstre og jeg i søndagsskole i kirken, og mine forældre deltog i 'Unge-Famlier' arrangementerne.

Om Pastor Munch er min 'barne-erindring', at han var en ret høj mand, så lidt alvorlig og streng ud - og så havde han nogle kraftige øjenbryn. Han var vistnok ikke uden lune, selv om han fra prædikestolen godt kunne skælde lidt ud over sognebørnenes manglende flittighed mht. kirkegangen.

På den tid var der ikke ret mange bil-ejere i Vester Egede - udover præsten.
Pastor Munchs bil var vist en lidt ældre model (en Ford?), og han kørte ofte forbi vores bopæl, når han skulle til Bråby kirke eller til Haslev. - Så vidt jeg husker, kørte han ikke specielt langsomt efter datidens forhold.

Poul Jakob Munch døde 69 år gammel i 1967, og han hustru - Marie Louise f. Svane - døde 6 år senere i 1973. Hun blev 77 år gammel.

Ægteparret er begravet på Vester Egede kirkegård, hvor gravstedet stadig er bevaret.

Gravsten Poul J. Munch

Sidetop


28. Norman Drury Lange - Sognepræst fra 1967 til 1980

Norman D. Lange blev født i 1922 i Kokaikanal i Indien - søn af pastor Knud Lange.
Lange blev cand. theol. i 1947 og i 1952 hjælpepræst og præst ved St. Stefans kirke i København. I 1963 blev han gift med lærer Dorit Hansen.

I 1967 blev han sognepræst for både Kongsted og Vester Egede sogne.

Norman Lange var præst i Kongsted indtil han gik på pension i 1992, men embedet ved Vester Egede kirke havde han kun til og med 1980, hvor der skete en ændring i den pastorale inddeling.

Norman Lange døde i Haslev d. 21. december 2009. Han blev 87 år gammel.

Sidetop


29. Knud Barslev - Sognepræst fra 1981 til 1999

Omkring 1980 blev dannet et nyt pastorat bestående af Ulse, Vester Egede og Øster Egede sogne, og Knud Barslev blev den første præst i dette embede.
Knud Barslev blev født i 1930.

Han startede i 1947 som trafikelev i DSB, hvor han ved forskellige tjenestesteder arbejdede indtil han ved årsskiftet 1980-1981 blev præst i folkekirken.
Forinden havde han gennemgået kirkeministeriets særuddannelse som præst.

Knud Barslev havde embedet i 18 år indtil han i august 1999 gik på pension og flyttede til Korsør.

Sidetop


30. Anne Rydahl Nielsen - Sognepræst siden 1999

Anne Rydahl Nielsen blev ordineret den 17. januar 1999.

Nuværende sognepræst og kirkebogsfører (2009).

Sidetop


Kommentarer og fejlrettelser bedes sendt til
vagnmc@gmail.com

 

gixmo.dk

Denne side er redigeret d.  18. februar 2019