Gårde og gårdmænd i Vester Egede

Følgende ejendomme under ejerlavet Vester Egede by og sogn er historisk anset
som 'gårde':

Se også landkort med links til detaljerede oplysninger om gårdene

Forhistorie

I 1688 var der iflg. 'Chr. V's Matrikel' 13 gårde i Vester Egede (foruden præstegården).
De 13 gårde var alle ejet af Gisselfeld.

Omkring 1763 forsvandt 1 gård.
Det skete, da godsinspektør Thoroup erhvervede 2 gårde, som han sammenlagde til én gård under navnet 'Christianslund'.

Det er tænkeligt, at antallet af gårde ellers ikke ændrede sig i mange år.

Ved folketællingen i 1787 var således 11 personer betegnet som 'Gaardmænd'.
Hertil kommer præstegården og gården 'Christianslund'.

Det var før 'Udskiftningen', som i Vester Egede skete i 1796.

'Udskiftningen' var en vigtig del i de landboreformer, der i løbet af 1700-tallet blev gennemført med henblik på at få et mere effektivt agerbrug og en øget produktion.
Udskiftningen gik kort fortalt ud på at samle den enkelte gårds jord i én jordlod, så bonden ikke skulle arbejde på de mange spredte jordlodder.
Af praktiske årsager kunne det blive nødvendigt at 'udflytte' enkelte gårde til jordlodder i udkanten af bymarken.
Omtale af problemer og stridigheder mellem myndigheder og bønder - og mellem bønderne indbyrdes - er udeladt i dette notat (ikke fundet i kilderne).

Før udskiftningen var landsbyens jord opdelt i vænger, der var opdelt i åse, som igen var inddelt i agre. Som regel havde hver gård en ager i hver ås.
På den måde blev god og dårlig jord fordelt ligeligt - men det betød også, at gården havde mange små jordstykker her og der.

I Vester Egede var der 2 vænger - nemlig Møllevangen (med bl.a. Smedebjerg Aas, Hyllebjergager Aas, Langtofteager Aas) og Hanebjergsvangen (med bl.a. Vejrbjerg Aas, Lerstykker Aas).

Ved udskiftningen i 1796 blev jorderne i Vester Egede opdelt i 7 'Ind-lodder' og 3 'Ud-lodder'. - Den ene ud-lod blev tillagt Brødebæk Mølle, som derved blev til en 'gård'.

Omkring år 1800 ejede Gisselfeld alle gårdene i Vester Egede - dog bortset fra præstegården og gården Christianslund.

I 1870-erne solgte Gisselfeld næsten alle gårdene til gårdmændene..
Salget kan muligvis have økonomiske årsager - måske skulle der udredes arveafgift og arvelodder i forbindelse med ejerskifte efter Greve Frederik Christian Danneskiold-Samsø's død (han døde ugift og 71 år gammel i juli 1869, og blev efterfulgt af sin yngre broder Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe).

Alle de solgte gårde blev dog hurtigt købt tilbage til Gisselfeld - den sidste i 1907.

De enkelte gårde og gårdmænd

I det efterfølgende gives en kort omtale af gårde og gårdmænd i Vester Egede fra omkring år 1800 og indtil ca. 1950.

Yderligere og mere detaljerede oplysninger om den enkelte gård kan findes via links
på landkort over:

Omtalen er baseret på oplysninger fra gamle matrikelkort, folketællinger,
kirkebøger, vurderingsfortegnelser, oplysning om brandforsikringer, valgbøger
og 'Realregisteret' (tinglyste dokumenter).

Oplysningerne vil forhåbentlig senere kunne suppleres/redigeres med oplysninger
fra fæste- og lejeprotokoller m.m. fra Gisselfeld Kloster.
Disse protokoller er i øjeblikket (2016) ikke offentligt tilgængelige. 
 

Matr.nr. 1-c - Skovridergaard i Denderup Vænge ('Denderupgaard')

Den for længst nedlagte og nedrevne gård lå i Denderup Vænge lidt øst for Denderup Sø (se kort)
I 'Optegnelser om Gisselfeld' oplyses det, at 'Denderup' på Peder Oxes tid var en by med 4 gårde og 1 mølle.
I 1560 fandtes endnu møllen og 2 gårde.
'Denderupgård' må nok betragtes som den sidste rest af Denderup by. Gården var skovriderbolig fra 1663 til 1854

 Kort - Denderupgaard

På matrikelkortet af 1808 var gårdens jordtilliggende angivet til 598.470 alen2,
svarende til ca. 23,6 ha (el. 42,7 tdr. land).

Der er fundet følgende brugere/beboere på ejendommen:

  • Christian Schrøder, skytte i østre jagtdistrikt (1754-1756)
  • Andreas Richard, skovrider og skytte i østre jagtdistrikt (1756-1790)
  • Hans Adolph Richard, skovrider og skytte i østre jagtdistrikt (1790-1819)
  • Carl Reinhard Brem, skovrider og skytte i østre jagtdistrikt (1820-1854)

Skovrider Brem døde i 1854 - Det er tænkeligt, at skovriderembedet i 'østre distrikt' er blevet nedlagt ved denne lejlighed og en skovfogedstilling oprettet i stedet(?).

Ved folketællingen i 1870 boede Christopher Nielsen på 'Gl. Skovridergård' som gårdbestyrer.

Sandsynligvis er gårdens jord blevet tilplantet med skov og gården nedrevet - måske sidst i 1800-tallet.

Se noter om matr.nr. 1-c

Sidetop

Matr.nr. 3-a - Præstegården

Præstegårdens historie er omtalt under Vester Egede kirke.

Se noter om matr.nr. 3-a

Sidetop

Matr.nr. 6-a - Højgaard

På matrikelkortet af 1808 var gårdens jordtilliggende angivet til 740.160 alen2 svarende til 29,2 ha (el. 52,8 tdr. land). Hertil kom en lod på Overdrevet på ca. 14 tdr. land.
Iflg. BBR-registeret er stuehuset opført i 1877.Gården er ikke længere en landbrugsejendom.
Adresse i dag: Birkedommervej 24
Ved vurderingen i 2007 var matr.nr. 6-a registreret som 'Beboelsesejendom' med et grundareal på 3.598 m2.

 Højgård - Birkedommervej 24

Der er fundet følgende brugere/beboere på ejendommen:

  • Niels Larsen, gmd. og sognefoged (1803-1830)
  • Niels Pedersen og hans enke (1830-1833)
  • Jørgen Nielsen (1833-ca.1857)
  • Jacob Nielsen og hans enke (ca.1857-1872)
  • Hans Peter Larsen *) (1873-1899) - Gift med Jacob Nielsens enke
  • Anders Larsen (1899-1909)
  • Alfred Andersen Stavnsbjerg (1909-ca.1920)
  • Sofus Jensen (ca.1920-ca.1935)
  • William de la Cour (ca.1935-ca.1948)
  • Erling Birkedal Nielsen (ca.1948-196?)

*) Ved 'Arvefæsteskøde' dateret 26. juli 1872 købte Jacob Nielsens enke, Maren Kirstine Knudsen, gården af Gisselfeld Kloster. Købspris = 5.675 Rdl. - Areal angivet til 52 tdr. land. - Maren Kirstine Knudsen giftede sig i 1873 med Hans Peder Larsen fra Rønnede.
Hans Peder Larsen solgte i 1899 gården tilbage til Gisselfeld ved et 'Mageskifteskøde'.
Salgspris = 45.148 kr.

Se noter om matr.nr. 6-a.

Sidetop

Matr.nr. 7-a - Egeskjoldgaard

På matrikelkortet af 1808 var gårdens jordtilliggende angivet til 454.610 alen2 svarende til 17,9 ha (el. 32,4 tdr. land). Hertil kom lodder i mosen og på overdrevet på ca. 22 tdr. land.
I dag er kun stuehuset tilbage. Iflg. BBR-registeret er stuehuset opført i 1827 - Foto 2009.
Adresse i dag: Birkedommervej 20.
Ved vurderingen i 2007 var matr.nr. 7-a registreret som 'Beboelsesejendom' med et grundareal på 2.863 m2.

 Birkedommervej 20 

Der er fundet følgende brugere/beboere på ejendommen:

  • Christen Hansen (1803-1835) - Var også sognefoged, lægdsmand og kirkesanger
  • Peder Christensen (1835-1845) - Søn af Christen Hansen
  • Lars Hansen (1845-1864) - Gift med Peder Christensens enke
  • Hans Christian Larsen (1865-1878) *)
  • Sidse Kirstine Pedersen - Enke efter Hans Chr. Larsen (1878-1896) *)
  • Hans Sørensen (1896-ca.1923)
  • Christoffer Petersen (ca. 1923-19??)
  • T. Scherup (angivet som forpagter ved vurderingen i 1937)
  • Knud Videbæk (fra før 1945-ca.1952)
  • Niels Østergaard Larsen (ca.1952-??)

*) Ved 'Arvefæsteskøde' dateret 26. juli 1872 k��bte Hans Christian Larsen gården af Gisselfeld Kloster. Købspris = 4.000 Rdl. - Areal angivet til 44 tdr. land.
Hans enke - Sidse Kirstine Pedersen - solgte i 1896 gården tilbage til Gisselfeld.
Salgspris = 25.000 kr.

Se noter om matr.nr. 7-a

Sidetop

Matr.nr. 8-a - Krogsgaard

På matrikelkortet af 1808 var gårdens jordtilliggende angivet til 531.190 alen2 svarende til 20,9 ha (el. 37,9 tdr. land). Hertil kom lodder i mosen og på overdrevet på ca. 27 tdr. land.
Iflg. BBR-registeret er stuehuset opført i 1872.Gården er ikke længere en landbrugsejendom.
Adresse i dag: Birkedommervej 16.
Ved vurderingen i 2007 var matr.nr. 8-a registreret som 'Beboelsesejendom' med et grundareal på 3.509 m2.

 Krogsgaard - Matr.nr. 8-a

Der er fundet følgende brugere/beboere på ejendommen:

  • Morten Pedersen (før 1796-1810)
  • Lars Christophersen (1810-ca.1838) - Gift med Morten Pedersens enke.
  • Morten Larsen (ca.1838-ca.1843) - Søn af Lars Christophersen.
  • Lars Pedersen (ca.1843-1872)
  • Peder Larsen (1872-1913) *) - Søn af Lars Pedersen
  • Hans Peter Larsen (1913-ca.1947) - Søn af Hans Chr. Larsen på matr.nr. 10-a
  • Hans Evald Larsen (ca.1947-19??) - Søn af Hans Peter Larsen

*) Ved 'Arvefæsteskøde' dateret 26. juli 1872 købte Peder Larsen gården af Gisselfeld Kloster. Købspris = 6.825 Rdl. - Areal angivet til 56 tdr. land.
I 1893 solgte Peder Larsen gården tilbage til Gisselfeld - Salgspris = 32.000 kr.

Se noter om matr.nr. 8-a  -  Se ældre foto fra ca. 1940

Sidetop

Matr.nr. 9-a - Østergaard

På matrikelkortet af 1808 var gårdens jordtilliggende angivet til 584.920 alen2 svarende til 23 ha (el. 41,7 tdr. land). Hertil kom lodder i mosen og på overdrevet på ca. 32 tdr. land.
Iflg. BBR-registeret er stuehuset opført i 1827.
Adresse i dag: Birkedommervej 13.
Ved vurderingen i 2007 var matr.nr. 9-a m.fl. registreret som 'Bebygget landbrug' med 1 lejlighed med et jordtilliggende på 93,5 ha.

Østergård - Matr.nr. 9-a

Der er fundet følgende brugere/beboere på ejendommen:

  • Lars Pedersen (før 1787-ca.1821)
  • Peder Larsen (ca.1821-ca.1835) - Søn af Lars Pedersen
  • Peder Andersen (ca.1835-ca.1864).
  • Niels Johansen (ca.1864-1883) *) - Plejesøn hos Peder Andersen, der var barnløs.
  • Hans P. Hansen (1883-1888) *)
  • Hans Hansen (1888-1896) *)
  • Hans Henrik Ulriksen Madsen (1897-1907)
  • Jens A. Jørgensen (1907-ca.1947)
  • Frede Østergaard Jørgensen (ca.1947-19??)

*) Ved 'Arvefæsteskøde' dateret 2. december 1876 købte Niels Johansen gården af Gisselfeld Kloster. Købspris = 9.000 kr. - Areal angivet til 33½ tdr. land.
I 1883 solgte Niels Johansen gården til Hans P. Hansen for 25.000 kr.
Hans P. Hansen videresolgte i 1888 gården til Hans Hansen for 19.000 kr.
I 1896 solgte Hans Hansen gården tilbage til Gisselfeld for 21.000 kr.

Se noter om matr.nr. 9-a

Sidetop

Matr.nr. 10-a - Kildegaard

På matrikelkortet af 1808 var gårdens jordtilliggende angivet til 522.600 alen2 svarende til 20,6 ha (el. 37,3 tdr. land). Hertil kom lodder i mosen og på overdrevet på ca. 30 tdr. land.
Iflg. BBR-registeret er stuehuset opført i 1877.
Adresse i dag: Denderupvej 2.
Ved vurderingen i 2007 var matr.nr. 10-a m.fl. registreret som 'Bebygget landbrug' med 1 lejlighed med et jordtilliggende på 128,4 ha.

Kildegaard - Matr.nr. 10-a

Der er fundet følgende brugere/beboere på ejendommen:

  • Christopher Andersen (før 1771-1803)
  • Hans Christophersen og hans enke (1803-1833) - Søn af Christopher Andersen
  • Rasmus Hansen (1833-1858) - Hans Christophersens svigersøn
  • Jens Hansen (1859-1888) *) - Gift med Rasmus Hansens enke
  • Hans Christian Julius Frederiksen *) (1888-1896)
  • Christian Jensen Pedersen (1896-1906)
  • Hans Christian Larsen (1906-ca.1930)
  • Jens Larsen (ca.1930-ca.1954) - Søn af Hans Christian Larsen
  • Tage Andersen (ca.1954-1958)
  • Ole Andersen (ca.1958-1962)
  • Tage Larsen (1962-1972)
  • Hans Evald Larsen (1972-?)

*) Ved 'Arvefæsteskøde' dateret 8. november 1872 købte Jens Hansen gården af Gisselfeld Kloster. Købspris = 5.650 Rdl. - Areal angivet til 63 tdr. land.
I 1888 solgte Jens Hansens bo gården til Hans Christian Julius Frederiksen for 30.000 kr.
I 1896 solgte Hans Chr. Julius Frederiksen gården tilbage til Gisselfeld for 39.500 kr.

Se noter om matr.nr. 10-a

Sidetop

Matr.nr. 11-a - Pilegaard

På matrikelkortet af 1808 var gårdens jordtilliggende angivet til 490.840 alen2 svarende til 19,3 ha (el. 35 tdr. land). Hertil kom lodder i mosen og på overdrevet på ca. 21 tdr. land.
Det er tænkeligt, at gården lå i landsbyen indtil en brand i 1806, og at den efter branden blev genopført på Vester Egede mark som en 'Udflyttet Gaard'.
Iflg. BBR-registeret er stuehuset opført i 1852.Gården er ikke længere en landbrugsejendom.
Adresse i dag: Denderupvej 17 Se landkort
Ved vurderingen i 2007 var matr.nr. 11-a registreret som 'Beboelsesejendom' med et grundareal på 3.948 m2.

 Landkort

Der er fundet følgende brugere/beboere på ejendommen:

  • Mads Madsen og hans enke (nogle år i starten af 1800-tallet)
  • Rasmus Andersen (ca.1809-1848) - Mads Madsens svigersøn
  • Anders Rasmussen og hans enke (1848-1904) *) - Rasmus Andersens søn
  • Christian Ludvig Jørgensen (1904-1914)
  • Hans Frederik Hansen (1914-19??)
  • Carl Clausen (angivet som forpagter ved vurderingen i 1945)
  • Otto Leth Nissen (ca.1948-1959)
  • Arent Tyrre Rasmussen (1959-1970)

*) Ved 'Arvefæsteskøde' dateret 26. juli 1872 købte Anders Rasmussen gården af Gisselfeld Kloster. Købspris = 5.525 Rdl. - Areal angivet til 52 tdr. land.
Anders Rasmussen døde i 1901 og i 1904 solgte hans enke gården tilbage til Gisselfeld - Salgspris = 26.050 kr.

Se noter om matr.nr. 11-a

Sidetop

Matr.nr. 12-a m.fl. - Brødebæk

Indtil 1796 var Brødebæk en vandmølle - 'Nedre Brødebæks/Bredebechs Vandmølle' med 3 små jordlodder, som ejedes af Vester Egede og Freerslev kirker.
Ved udskiftningen af jorderne i Vester Egede i 1796 fik møllen tillagt 1 af de 3 'udlodder' og fik derved 'gård-status'. Læs mere om møllens historie herunder.

På matrikelkortet af 1808 var gårdens jordtilliggende angivet til 865.060 alen2 svarende til 34,1 ha (el. 62 tdr. land).
Iflg. BBR-registeret er stuehuset opført i 1877.
Adresse i dag: Ny Næstvedvej 35 og 37.
Ved vurderingen i 2007 var matr.nr. 12-a m.fl. registreret som 'Bebygget landbrug' med 1 lejlighed med et jordtilliggende på 106,2 ha.

 Brødebæk - Matr.nr. 12-a

Der er fundet følgende brugere/beboere på ejendommen:

  • Mathias Kastrup, møller (17??-1775)
  • Hans Henrich Danberg, møller (1775-178?) - Gift med Mathias Kastrups enke
  • Claus Kastrup, møller og gårdmand (178?-1815) - Søn af Mathias Kastrup
  • Elisabeth Kastrup f. Lund (1815-182?) - Enke efter Claus Kastrup
  • Hans Henrich Kastrup (182?-1831) - Søn af Claus Kastrup
  • Christiane Kastrup f. Krogh (1831-ca. 1865) - Enke efter Hans Henrich Kastrup
  • Harald Thorkild Lund *) (ca.1865-1899) - Gift med Christiane Kastrups plejedatter
  • Peter Hemming Petersen og hans enke (1899-ca.1919)

*) Ud fra oplysninger i folketællingerne i 1880 og 1890 må det antages, at møllen har været bortforpagtet til Søren Birkedal Nielsen, som havde været plejebarn og senere møllebestyrer hos møllerenken Christiane Kastrup.

I 1919 købte komtesse Magdalene Danneskiold Samsøe gården for 135.000 kr. af Gisselfeld Kloster. I handelen indgik en tilbagekøbsret for Gisselfeld samt en pligt til at indtræde i mejeriet 'Trifolium' i Haslev.
I 1926 bortforpagtede hun gården til sin broder, lensgreve Aage Danneskiold Samsøe på Gisselfeld - og i 1938 solgte hun gården tilbage til Gisselfeld for 122.000 kr.

Det vides ikke, om komtessen på noget tidspunkt selv boede på Brødebæk (ved folketællingerne i 1921 og 1925 boede hun på gården Christianslund i Vester Egede).
I komtessens ejertid boede skiftende forvaltere på gården.

Efter tilbagekøbet blev gården igen bortforpagtet af Gisselfeld Kloster.

Af navne på forpagtere kendes:

  • Erik Harrsen (før 1943-1965?) - Erik Harrsen døde i 1965
  • Erling Birkedal Nielsen (1965?-19??) 

Brødebæk Vandmølle

For flere hundrede år siden lå der 3 vandmøller ved Brødebæk:

  1. Øverste Brødebæks Mølle
  2. Nedre Brødebæks Mølle (som delvis eksisterer endnu)
  3. Nederste Brødebæks Vandmølle

Øverste Brødebæks Mølle - der lå syd syd for gården Brødebæk (nærmest bækkens udspring) - havde også navnet 'Lille Troldmølle'.

Møllen lå sandsynligvis øst for bækken, og dermed i Borup Hestehave i Kongsted sogn.
Møllen var en 'selvejer-mølle', indtil ejeren af Gisselfeld, Overkammerjunker Adam Levin Knuth, i 1690 købte møllen af møller Jørgen Madsen.

Handelen skete efter en retssag, hvor 'godssamleren' Adam Levin Knuth gjorde gældende, at nok ejede Mads Jørgensen selve møllen og mølleværket, men ejede han også jorden, som møllen lå på? - Mølleren tabte sagen, der blev ført først ved Fakse Herredsting og senere ved 'Sjællandsfars Landsting'.

Efter salget fortsatte Jørgen Madsen som fæster af møllen.
Om samme møller er fundet følgende notitser i kirkebogen:

  • I 1657: 'Jørgen Møller i den øverste Mølle lader lyse til Bands over et Menneske, som haver slaget Benene sønder paa 2 af hans Svin i Dennerups Vænge'.
  • I 1660: 'Jørgen Møller i den øverste Brødebæks Mølle sig høfligen beklager, at i Gaar otte Dage om Natten var der nogle ugudelige Mennesker, som bortstjal 2 Sække Mel fra Møllen - at Gud vilde aabenbare saadanne ugudelige Mennesker'

Møllen blev nedlagt i 1797.

Nedre Brødebæks Mølle - har været ejet af Peder Oxe, som døde i 1575.
Efter skiftende ejere købte Frands Lykke møllen i 1632.
Derved kom møllen igen under Gisselfeld Gods og har siden tilhørt godset.

Indtil udskiftningen i Vester Egede by (1796) havde møllen kun et jordtilliggende på tre små jordlodder på Vester Egede, Rønnede og Borup marker, hvoraf den første ejedes af Vester Egede kirke, og de to andre af Freerslev kirke.

Ved udskiftningen blev møllen til en 'møllegård', da den fik tillagt 1 'ud-lod', hvorved det tilhørende jordareal blev forøget til ca. 62 tdr. land.

Vandkraften til Brødebæks Mølle stammede væsentligst fra en bæk, der kommer fra Denderup Vænge og har sit fald gennem en betydelig, skovbevokset fordybning, som naturen har dannet i det bakkestrøg, der når hen over Borup og Vester Egede marker.

I 1706 hed mølleren Mads Christensen, og hans datters bryllup må have vakt nogen opsigt i det lille landsbysamfund.
At dømme efter sognepræst Jens Frederik Hofmann's indførsel i kirkebogen, har præsten tilsyneladende både været lidt imponeret og lidt misfornøjet - Læs historien her.

En overleveret fortælling beretter om en lidt uhyggelig tildragelse på møllen:

En møllersvend havde en aften drukket lidt for meget øl.
Da han senere på aftenen skulle tilse stigbordet, mistede han balancen på dæmningen og faldt i søen, hvor han fandtes druknet næste dag.

Det fortælles, at han lå et par dage i kælderen i Møllen, inden en kiste blev fremskaffet, og af fortrydelse derover, færdes han stadig der.

Møllen betjente egnens bønder med formaling af korn indtil ca. 1918 - og indtil ca. 1940 leverede møllen stadig drivkraft til gården Brødebæks faste maskiner.

Det gamle møllehus (noget forfaldent) og mølledammen kan stadig ses ved Brødebæk.

Brødebæk Vandmølle Brødebæk Vandmølle Brødebæk Vandmølle
Brødebæk Vandmølle Brødebæk Vandmølle Møllebækken
Motiver fra Nedre Brødebæk Vandmølle - Foto 2009


Nederste Brødebæks Mølle - lå nord for Nedre Brødebæks Mølle, ca. 200 meter nord for landevejen.

Møllen brændte mellem 1631 og 1641 og blev ikke senere genopført.

Se noter om matr.nr. 12-a

Sidetop

Matr.nr. 13-a - Bondegaarden

På matrikelkortet af 1808 var gårdens jordtilliggende angivet til 891.130 alen2 svarende til 35,1 ha (el. 64 tdr. land). Hertil kom en moselod på ca. 17 tdr. land.
I løbet af 1800-tallet blev dele af gårdens jord frastykket til andre formål (bl.a. til skov).
Iflg. BBR-registeret er stuehuset opført i 1877.Gården er ikke længere en landbrugsejendom.
Adresse i dag: Denderupvej 19 - Se landkort
Ved vurderingen i 2008 var matr.nr. 13-a registreret som 'Beboelsesejendom' med et areal på 3.344 m2.

 Landkort 

Der er fundet følgende brugere/beboere på ejendommen:

  • Peder Rasmussen (før 1787-1803)
  • Jens Pedersen (1803-ca.1838) - Søn af Peder Rasmussen
  • Peder Madsen (ca.1838-186?) - Gift med Jens Pedersens datter
  • Jørgen Christensen (186?-1889) *) - Peder Madsens stedsøn
  • Jens & Christen Jørgensen (1889-1891) - Sønner af Jørgen Christensen
  • Christen Jørgensen alene (1891-1907) *)
  • Bortforpagtet til forpagter Petersen på Brødebæk (1907-1919)
  • Hans Peder Jensen (omkring 1932-1937)
  • I vurderingsfortegnelsen fra 1945 er anført navnet 'Chr. Petersen'
  • I vurderingsfortegnelsen fra 1950 er anført navnet 'C. E. Petersen'
  • Carl Andersen (ca.1956-??)

*) Ved 'Arvefæsteskøde' dateret 26. juli 1872 købte Jørgen Christensen gården af Gisselfeld Kloster. Købspris = 2.500 Rdl. - Areal angivet til 29 tdr. land.
I 1907 solgte Christen Jørgensen gården tilbage til Gisselfeld for 20.000 kr.

Se noter om matr.nr. 13-a

Sidetop 

Matr.nr. 14-a - Nedlagt gård på Overdrevet

På matrikelkortet af 1808 var gårdens jordtilliggende angivet til 1.351.000 alen2 svarende til 53,2 ha (el. 96 tdr. land).
I løbet af 1800-tallet blev gårdens jord frastykket til andre formål (bl.a. til skov).
Gårdens bygninger har sandsynligvis ligget ca. 4-500 m øst for søen 'Tone Dam' på Vester Egede Overdrev.
Se kort til højre. -  Noget tyder på, at gården blev nedlagt omkring år 1900, og at bygningerne er nedrevet i starten af 1900-tallet.

 Matr.nr. 14-a

Der er fundet følgende brugere/beboere på ejendommen:

  • Peder Larsen (ca.1787-ca.1830)
  • Hans Pedersen (ca.1830-ca.1837) - Søn af Peder Larsen
  • Ole Truelsen (ca.1837-ca.1843)
  • Ole Hansen (ca.1843-184?)
  • Karen Sophie Hansdatter (184?-1853) - Ole Hansens fraskilte kone
  • Hans Madsen (1854-1892) *)
  • Jens Nielsen (1892-1900) *) - Gift med Hans Madsens datterdatter

*) Ved 'Arvefæsteskøde' dateret 26. juli 1872 købte Hans Madsen gården af Gisselfeld Kloster. Købspris = 3.900 Rdl. - Areal angivet til 31 tdr. land.
I 1892 afstod Hans Madsen gården til Jens Nielsen, der var gift med Hans Madsens datterdatter Hansine Camilla Sofie Margrethe Christiansen.
Overdragelsen skete ved et gavebrev, hvori indgik en aftægtskontrakt og et beløb på 4.000 kr. til Hans Madsen. I år 1900 solgte Jens Nielsen gården tilbage til Gisselfeld for 17.500 kr.

Gården blev sandsynligvis samtidig nedlagt som selvstændig gård og jorden plantet til med skov. Bygningerne blev nedrevet nogle år senere.

Se noter om matr.nr. 14-a

Sidetop 

Matr.nr. 15-a - Skovridergaarden 'Sophiehøj'

På matrikelkortet af 1808 var gårdens jordtilliggende angivet til 1.826.210 alen2 svarende til 72 ha (el. 130 tdr. land). Hertil kom en moselod på 9 tdr. land.
Gården blev opført i 1806 på en udflytterlod fra Vester Egede med tillæg af nogle huslodder i Hanebjerg.
Sophiehøjs status som gård varede til 1852, hvor ca. 66 tdr. land blev inddraget til udvidelse af Hesede Skov, og resten af jorden overgik til at blive drevet under Hesede-gård.
Iflg. BBR-registeret er stuehuset opført i 1806.
Adresse i dag: Gisselfeldvej 26.

 Sofiehøj

Som nævnt blev gården opført i 1806.
For Sophiehøj er der - i modsætning til andre gårde - ikke opført noget navn på gårdmand/bruger på matrikelkortet fra 1808.
Det kan måske betyde, at jorden er blevet drevet fra Gisselfeld eller fra den nærliggende Hesede-gård.

Folketællingerne fra 1834 og 1840 tyder på, at gårdens anseelige hovedbygning indtil 1842 har været beboet af ansatte ved Gisselfeld.
Fra 1842 til langt op i sidste halvdel af 1900-tallet var Sophiehøj bolig for Gisselfelds forst-inspekører/skovridere.

Fra 1842 er fundet følgende brugere/beboere på ejendommen:

  • Jens Frederik Christian Wegener (forstinspektør 1842-1851)
  • Måske Carl Schumacher (forstinspektør 1854-1855)
  • Carl Frederik Casper Sigetty (forstinspektør 1855-ca.1888)
  • Hans Otto Green Gøtzsche (forstinspektør ca.1888-1926)
  • Svend Kindt (skovrider 1926-1961)

En interessant beretning om 'Livet på Sophiehøj 1940-1945' kan læses i Årbog 2005 fra Historisk Samfund for Præstø Amt (side 47-60).
Artiklen, der er skrevet af Svend Kindts datter, Ida Kindt (f. 1928), indeholder passager fra fru Gerda Kindts omhyggeligt førte dagbog fra krigsårene.

Se noter om matr.nr. 15-a

Sidetop 

Matr.nr. 16-a - 'Christianslund' (Birkedommergaarden)

På matrikelkortet af 1808 var gårdens jordtilliggende angivet til 1.349.330 alen2 svarende til 53,2 ha (el. 96 tdr. land).
Hertil kom en moselod på 17 tdr. land.
Iflg. BBR-registeret er den eksisterende bygning opført i 1777, og det samlede boligareal er angivet til 686 m2.
Ved ejendomsvurderingen i 2008 er matr.nr. 16-a angivet som 'Beboelse og forretning' med 2 lejligheder og et grundareal på 15.171 m2.
Adresse i dag: Birkedommervej 44.

 Birkedommergården Christianslund

Som nævnt i et tidligere afsnit opstod gården Christianslund i 1764, da birkedommer og godsinspektør Niels Thoroup købte og sammenlagde 2 gårde i Vester Egede.
Handelen foregik som et mageskifte, idet Thoroup i bytte for de 2 gårde afstod 1 gård i Borup (Kongsted sogn) og 1 boelsted i Førslev. Herudover betalte han kontant 99 Rdl., 1 Mk. og 12 Sk.

Niels Thoroup solgte Christianslund i 1768, og han døde i 1777 som 'Borgmester og Byfoged' i Næstved.

Efter Thoroup havde gården flere ejere indtil den i 1782 blev købt af enkegrevinde Danneskjold Samsøe. Grevinden - Friderica Lovise von Kleist af Danneskiold Samsøe - fungerede som overdirektør på Gisselfeld på sin umyndige søn, Christian Conrad Sophus Danneskjolds vegne. - Ejendommens hartkorn var da angivet til 7 tdr., 6 skp., 1 fdk og 1 3/13 alb.

Som det fremgår af oversigten herunder, havde gården skiftende ejere sidst i 1700-tallet. - I et af skøderne kan man læse, at gården indeholdt følgende lokaliteter:
Det blå kammer, storstuen, havestuen, sengekammeret, dagligstuen, husholderskens kammer, borgestuen, bryggerset, køkkenet, spisekammeret, kælderen, loftet, loftskamrene, gangen, drejekammeret, jernkammeret, skrivekammeret, vognremiserne, staldene, huggehuset, baggården og rullestuen.

Gården var bolig for stedets birkedommere fra 1765 til 1768 og det meste af 1800-tallet.
Iflg. tingbogen har 'Christianslund bl.a. haft følgende ejere:

  • 1764: Birkedommer og godsinspektør Niels Thoroup
  • 1768-1782: Flere ejere, bl.a. Major Peder Lassen von Post (ejer af Holmegård og Broksø)
  • 1782: Enkefru, Grevinde, Geheimeraadinde Danneskjold Samsøe, født Kleist
  • 1792: Kammerjunker Waltersdorff
  • 1794: F. Lindam
  • 1795: Abraham Isach
  • 1799: Kammerjunker Meyer
  • 1801: Greve Joachim G. Moltke
  • 1856: Justitsråd, birkedommer Peter M. Brun
  • 1884: Gisselfeld Kloster

Brugere/beboere på ejendommen:

  • Birkedommer og godsinspektør Niels Thoroup (1764-1768)
  • Muligvis: Birkedommer Sadolins enke (i 1771)
  • Cancelliraad og inspektør Jens Bing (ved folketællingen i 1787)
  • Tilsynsmand Hans Henrichsen (ved folketællingen i 1801)
  • Birkedommer Albrecht Gottlob Bech (18??-1825)
  • Birkedommer Hans Schjerven Lautrup (1825-1844)
  • Birkedommer Peter Munthe Brun (1845-1884)
  • Birkedommer Hans Christian Mathias Krarup Øllgaard (1884-1904)
  • Komtesse Magdalene Danneskiold-Samsøe (1916-195?)
  • Fru Wanda Treschow (ca.1954-??)

Se noter om matr.nr. 16-a

Sidetop 

Kommentarer og fejlrettelser bedes sendt til
vagnmc@gmail.com

 

gixmo.dk

Denne side er redigeret d.  25. juni 2021