Gårde i Strøby sogn

Optegnelser om gårde i Strøby fra ca. 1797 til ca. 1950


Forhistorie - Udskiftningen 1797 - Om de enkelte gårde


 


Min anetavle indeholder flere hundrede personer, der er født, viet eller begravet i Strøby. - Mine optegnelser om mange af sognets gårde bringes i det efterfølgende - måske andre slægtsforskere kan bruge noget af det?

Optegnelserne er ikke fejlfri!

Dels er der fejl i kildematerialet (f.eks. i navne og fødselsdata i folketællinger) - og dels har jeg selv ganske givet lavet fejl ved indtastningen af de mange oplysninger.

Der er ikke læst korrektur på optegnelserne.
Strøby sogn ca. 1900

Strøby sogn - ca. 1809

Strøby sogn adskiller sig fra de fleste andre sogne bl.a. på den måde, at sognet kun har ét 'ejerlav'. Det betyder, at alle sognets ejendomme ligger i Strøby by og sogn.

Hvis nogen skulle få lyst til at læse historiske oplysninger om Strøby, kan her henvises til bogen 'Strøby - Baggrund, Udviklinger og Skæbner i 17-1800 tallet' af Jytte Sørensen.

Kildernes anvendelse af betegnelserne 'Gårde' og 'Gårdmænd' er ikke entydige - og svarer slet ikke til disse ords betydning i nyere tid.
I 1800-tallet var en ejendoms værdiansættelse i 'hartkorn' et vejledende tal for ejendommens areal og jordens ydeevne. Som hovedregel omfatter mine optegnelser kun 'gårde' med mindst 2½ Tønde hartkorn (i gennemsnit ca. 25 tønder land i Strøby).


Forhistorie

Strøby var i ældre tid en af landets største landsbyer med mange gårde, der næsten alle var ejet af Københavns Universitet samt Søholm og Gjorslev godser.

Dette fremgår af de såkaldte 'markbøger' af 1682, der dannede grundlaget for 'Christian V's Matrikel' af 1688.

Her kan man læse, at Strøby bys jorder var opdelt i 3 Vange, der bar navnene 'Egedsmarchen', 'Møllemarchen' og 'Grøftemarchen'. Hver vang var opdelt Aase, der igen var opdelt i et antal Agre. Som eksempel kan nævnes, at vangen 'Egedsmarchen' var opdelt i 39 Aase med tilsammen mere end 1.000 agre.

Det fremgår også, at byens jord blev drevet efter '3-vangs-metoden' med skiftevis rug (vintersæd), byg (vårsæd) og græs (hvile-år).

Bønderne var fæstebønder, og hver bonde havde så - afhængig af gårdens størrelse - et varierende antal agre i hver af de 3 vange. - På den måde fik hver gård del i både den gode og den dårlig jord. Til gengæld gik der megen tid med at komme rundt til de enkelte jordstykker.

Som illustration kan nævnes, at fæstebonde Niels Pedersen Jyde havde sin jord fordelt på ca. 140 agre i ca. 50 aase i de 3 vange.

Selvom den enkelte fæstebonde kun drev sin egen jord, så var det nødvendigt med et udbredt samarbejde mellem byens bønder. F.eks. var det praktisk, at pløjning, såning og høst blev udført samtidig, idet der ellers nemt kunne opstå stridigheder om ødelæggelse af hinandens arbejde. De små jordstykker lå jo tæt op ad hinanden.

En tiltrængt forbedring skete ved 'Udskiftningen'.


Udskiftningen i 1797

'Udskiftningen' var en vigtig del i de landboreformer, der sidst i 1700-tallet blev gennemført med henblik på at få et mere effektivt agerbrug og en øget produktion.
Udskiftningen gik kort fortalt ud på at samle den enkelte gårds jord i én jordlod, så bonden ikke skulle arbejde på de mange spredte agre.
Udskiftning af en landsby jorder kunne foregå efter 3 forskellige metoder:

  • Stjernemetoden - Gårdene blev liggende i landsbyen og fik jord i en vifte derfra

  • Blokmetoden - Gårdene blev udflyttet til nye og hensigtsmæssige jordlodder i bymarken (nogle langt væk fra selve landsbyen) - dvs. spredte bondegårde

  • En kombination af de 2 førstnævnte metoder

Udskiftningen af Strøby bys jorder fandt sted i 1797. På grund af det store antal gårde, skete den nye opdeling efter 'Blokmetoden'.

I Jytte Sørensens bog 'Strøby - Baggrund, udvikling og skæbner i 17-1800 tallet' kan læses mere om udskiftningen - herunder om forhandlinger med de 2 store jordbesiddere Københavns Universitet og Gjorslev Gods.

Efter udskiftningen var der ca. 50 gårde i Strøby sogn

  • 6 gårde + præstegården forblev i landsbyen

  • 14 gårde blev udflyttet til 'Egedemarken'

  • 16 gårde blev udflyttet til 'Grøftemarken'

  • 14 gårde blev udflyttet til 'Møllemarken' (heraf blev 1 gård udstykket til 12 husmandssteder a ca. 4 Td. land - 'Tolvhusene').

 Det ser ud til, at udflytning med bygning af nye gårde skete indenfor ganske få år.

Efter udskiftningen og op igennem 1800-tallet blev nogle af gårdene opdelt i 2 eller 3 mindre gårde. Dette skete typisk i forbindelse med 'generationsskifte', når en ældre eller afdød gårdmand have mere end 1 søn.
Omkring år 1900 var der mere end 60 gårde i Strøby sogn (se herunder).

 


Om de enkelte gårde

På grund af det store antal er gårdene herunder opdelt i 4 grupper:

Gårde i byen Gårde i Egedemarken
Gårde i Grøftemarken  Gårde i Møllemarken

Matrikelnumre og gårdnavne er tilføjet, selvom de er først er opstået senere.

Optegnelser om den enkelte gård vises i pdf-format ved klik på et matrikelnummer
eller gårnavn i oversigten herunder.



Gårde i byen:

Matr. Gårdnavn Byen 1809
1 Præstegaard
18 Laigaard
19 Zarpegaard
20 Toftevang
41 Stølgaard
51a Kærgaard
51b Højgaard
52 Amtsskrivergaard
   
   
   


 
Gårde i Egedemarken:
4/4a Benjaminsgaard Egedemarken 1809

Oversigtskort Egedemarken ca. 1809
4b Bakkegaard
5/5a Nimgaard / Lille Nimgaard
5d Nimgaard
6 Myggegaard
7/7a Lysgaard / Gl. Lysgaard
7c Ny Lysgaard
8 Nicolinegaard / Stolpegaard
9 Lendrumgaard
10 Lodbjerggaard
11 Løsningsgaard / Fuglebæk
12/12a Løderupgaard / Hollændergd.
12b Eskelund
13 Lemgaard
14 Lensgaard
15/15a Lønborggaard
15c Lønborg
15d Løndal
16 Lønninggaard
17 Leegaard
55  Skovvang 

  

Gårde i Grøftemarken:
21 Snekkemosegaard
Grøftemarken 1809

Oversigtskort Grøftemarken ca. 1809
22 Tammosegaard
23 Svalemosegaard
24/24a Garderhøj
24b Dalgaard
25 Grøftehøj
26 Skæppelund
27 Kokgaard
28 Ørnelund(sgaard)
29 Salebjerg(gaard)
30 Grøfteledsgaard
31 Uden navn
32 Agertved(gaard)
33/33a Ellekær(gaard)
33b Uden navn
34 Pilehavegaard
35/35a Toftehøj(gaard)
35b Toftegaard
36 Østergaard

  

Gårde i Møllemarken
37 Tjørnehøj Møllemarken 1809

Oversigtskort Møllemarken ca. 1809
38 Uden navn
39 Spangkær
40 Pilegaard
42 Krodal
43 Østerhøj
44/44a Maglebækgaard
44b Uden navn
45 Ellevang
46/46a Højagergaard
46b Amagergaard
46c Skelgaard
47 Hyldestød(gaard)
48 Aulebjerg(gaard)
49 Damgaard
50/50a Uden navn
50b Møllebæk(gaard)


  

Kommentarer og fejlrettelser bedes sendt til
vagnmc@gmail.com

 

gixmo.dk

Denne side er redigeret d.  11. februar 2020