Nielstrup


Forhistorie - Christian V's matrikel af 1688 - Udskiftningen 1796

Om de enkelte gårde - Folketal - Kilder


 

Nielstrup landsby er geografisk beliggende i Ulse sogn i Sydsjælland - ca. 4 km sydøst for Haslev, 2½ km øst for Gisselfeld og lige vest for motorvej E47.


Administrativt var Ulse sogn lig med Ulse kommune indtil 1962, hvor sognet blev en del af den dengang nydannede Rønnede kommune i Præstø amt (senere Storstrøms amt).
I dag er sognet en del af Faxe kommune i Region Sjælland.

 


Forhistorie

Ældre navne: Niclistorp og Nielstorp

Nielstrup er den største landsby i Ulse sogn, og historisk har Nielstrup i århundreder haft en tæt tilknytning til Gisselfeld Gods, der har ejet alle gårde og huse i landsbyen.

I bogen 'Optegnelser om Gisselfeld' (1868) fortæller Godsforvalter O. F. C. Rasmussen, at der er efterretninger om Nielstrup helt tilbage fra 1203.
Peder Oxe arvede Gisselfeld i 1547, og ved tilkøb af 5 gårde blev han eneste lodsejer i Nielstrup. Han opdelte nu byen i 10 større og 6 mindre jordbrug.

Denne opdeling synes at have bestået de næste 250 år med mindre justeringer.

Gårdene lå formentlig tæt sammen omkring landsbyens fællesareal og gadekæret.

Indtil 'Udskiftningen' - der i Nielstrup fandt sted i 1796 - havde den enkelte gård sin jord opdelt i mange mindre jordlodder ('Agre') fordelt på byens 'Vange' og 'Aase'. Dette er nærmere omtalt herunder.

På den måde fik hver gård del i både den gode og den dårlig jord, men til gengæld gik der megen tid med at komme rundt til de enkelte jordstykker.

Selvom den enkelte gårdmand kun drev sin egen jord, så var det nødvendigt med et udbredt samarbejde mellem byens bønder. F.eks. var det praktisk, at pløjning, såning og høst blev udført samtidig, idet der ellers nemt kunne opstå stridigheder om ødelæggelse af hinandens arbejde. De små jordstykker lå jo tæt op ad hinanden.

Disse aftaler blev indgået ved landsbyens 'Bystævne', hvor alle byens bønder havde mødepligt, når den valgte oldermand indkaldte til møde.

Der er ikke fundet oplysninger om, hvor 'Bystævnet' lå i Nielstrup, men det var mest almindeligt, at det var en plads midt i byen med en cirkel af store sten - 1 sten for hver gård i byen (se eksempel til højre).

 


Christian V's matrikel af 1688

Forarbejdet til Christian V's matrikel af 1688 var de såkaldte 'Markbøger' fra 1682-83, som rummer en opmåling ('jordrebning') af hver enkelt landsbys jordtilliggende gård for gård med tilhørende beskrivelse af jordens bonitet og dyrkningssystem m.m.
Det må have været et kæmpearbejde at gennemføre denne opmåling over hele landet!

Matriklen var en fortegnelse over hvert enkelt landbrugs skatteevne målt i 'Tønder Hartkorn. Landbruget var det vigtigste erhverv i Danmark, og 'Hartkornsskatterne' var statens vigtigste indtægtskilde.

For Nielstrups vedkommende skete opmålingen til markbøgerne i 1682.

Det fremgår heraf, at byens jord blev drevet efter '3-vangs-metoden' med skiftevis rug (vintersæd), byg (vårsæd) og græs (hvile-år).

Nielstrups jord var opdelt i disse 3 vange:

o    Hestehaffue Marchen - som indeholdt 11 Aase med tilsammen 440 Agre

o    Trollhøys Marchen - som indeholdt 10 Aase med tilsammen 374 Agre

o    Kirche Marchen - som indeholdt 35 Aase med tilsammen 562 Agre

Herudover var der sandsynligvis et fælles græsningsareal syd for landsbyen.

Markbogen viser, at der i 1682 var 16 jordbrug i Nielstrup:

1.    Jeppe Olesen - 1 Gaard

2.    Peder Pedersen - ¼ Gaard

3.    Anders Lauridsen - ¼ Gaard

4.    Laurids Jensen - 1 Gaard

5.    Christen Pedersen - 1 Gaard

6.    Oluf Pedersen - 1 Gaard

7.    Laurids Olesen - 1 Gaard

8.    Anders Ovesen - 1 Gaard

9.    Madz Nielsen - 1 Gaard

10. Hans Rasmussen - ¼ Gaard

11. Hans Pedersen - 1 Gaard

12. Jens Christophersen - 1 Gaard

13. Morten Nielsen - ¼ Gaard

14. Willads Lauridsen - ¼ Gaard

15. Jens Lollike - ¼ Gaard

16. Laurids Olesen Krog - 1 Gaard (bortrømt for 14 Aar siden, ligger øde)

De angivne numre har ingen sammenhæng med gårdenes senere matrikelnumre (f.eks. har Jeppe Olsen ikke samme nummer i alle vangene).

Der er ikke fundet et kort, der viser de enkelte vange, aase og agre, men det er optalt, at Jeppe Olesen og Peder Pedersens jordstykker fordelte sig således:
 

  Jeppe Olsen
1 Gaard
Peder Pedersen
1/4 Gaard
Hestehaffue Marchen: 28 Agre 16 Agre
Trollhøys Marchen 30 Agre 10 Agre
Kirche Marchen 31 Agre 17 Agre
Tilsammen 89 Agre 43 Agre
Det skal tilføjes, at de enkelte agre var af varierende størrelse.

Kort tid efter opmålingen blev 1 gård i Nielstrup inddraget under Gisselfeld Hovedgaard og 3 andre gårde blev nedlagt. Herudover fik de tilbageværende 12 gårde forøget deres areal ved nedlæggelse af 2 gårde i Ulse.

Gårdenes antal og dyrkningsmetode fortsatte stort set uændret indtil slutningen af 1700-tallet. 


Udskiftningen i 1796

'Udskiftningen' var en vigtig del i de landboreformer, der sidst i 1700-tallet blev gennemført med henblik på at få et mere effektivt agerbrug og en øget produktion.
Udskiftningen gik kort fortalt ud på at samle den enkelte gårds jord i én jordlod, så bonden ikke skulle arbejde på de mange spredte agre.
Af praktiske årsager kunne det blive nødvendigt at 'udflytte' enkelte gårde til jordlodder i udkanten af bymarken.

Udskiftningen af Nielstrup bys jorder fandt sted i 1796, hvor Gisselfeld stadig ejede alle gårdene i byen.

Jorden blev nu fordelt på 9 'Ind-lodder' (gårde der blev liggende i byen) og 3 'Ud-lodder' (også kaldet 'Udflyttergårde').

På matrikelkortet af 1810 herunder er vist de nye gårde, hvis numre senere blev til de matrikelnumre, som vi kender i dag.

Kort tid efter udskiftningen blev hovedparten af jorden fra gård nr. 4 inddraget under en gård i Ulse, og i perioden 1814-1828 blev gårdene nr. 5 og 9 yderligere udstykket.

 

Matrikelkort over Nielstrup by - KMS 1810-1859
Med indtegnede markgrænser og gårdenes beliggenhed i 1796

 


Om de enkelte gårde

Matr.nr. 2-a - Udflyttergaard - 'Bakkegaard'

Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 868.000 Alen2 - svarende til ca. 33,9 ha eller ca. 61½ Td. Land. - Herudover en eng-lod syd for byen på ca. 8 Td. Land.

Gården matr.nr. 2-a er sandsynligvis blevet udflyttet fra landsbyen i forbindelse med udskiftningen i 1796.
Før udskiftningen har gården muligvis ligget midt i landsbyen, hvor der på matrikelkortet af 1810 er vist 2 mindre lodder med matr.nr. 2-b og 2-c.

Gårdfæster 1796: Peder Jensen.

Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 2-a (PDF-dokument)

 

Matr.nr. 3-a - Fik senere navnet 'Kildegaard'

Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 874.160 Alen2 - svarende til ca. 34 ha eller ca. 62 Td. Land. - Herudover en eng-lod syd for byen på ca. 7 Td. Land.

Gårdfæster 1796: Niels Christensen.

Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 3-a (PDF-dokument)

 

Matr.nr. 4-a

Ved udskiftningen havde gården matr.nr. 4-a et jordtilliggende på 795.540 Alen2 - svarende til ca. 31 ha eller ca. 56½ Td. Land. - Herudover en eng-lod syd for byen på ca. 8 Td. Land. - Hovedparten af gårdens jord blev i starten af 1800-tallet sammenlagt med en gård i Ulse. Den tilbageværende jord på ca. 11½ Td. Land (med gårdens bygninger) fik matr.nr. 4-b.

Gårdfæster 1796: Lars Hansen.

Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 4-a / 4-b (PDF-dokument)

 

Matr.nr. 5-a

Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 741.360 Alen2 - svarende til ca. 29 ha eller ca. 52½ Td. Land. Gården blev i 1818 udstykket i flere mindre ejendomme.

Gårdfæster 1796: Hans Larsen.

Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 5-a (PDF-dokument)

 

Matr.nr. 5-c

Ejendommen blev i 1818 udstykket fra matr.nr. 5-a med et areal på 8-9 Td. Land.

Fæster 1818: Niels Larsen.

Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 5-c (PDF-dokument)

 

Matr.nr. 6-a - Blev senere udflyttet og fik navnet 'Røde Gaard'

Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 823.840 Alen2 - svarende til ca. 32 ha eller ca. 58½ Td. Land. - Herudover en eng-lod syd for byen på ca. 8 Td. Land. Det er sandsynligt, at gårdens gamle stuehus fra Peder Jeppesens tid stadig eksisterer som beboelsesejendom (matr.nr. 6-h) på adressen Nielstrupvej nr. 50.

Gårdfæster 1796: Peder Jeppesen.

Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 6-a (PDF-dokument)

 

Matr_7-a

Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 806.970 Alen2 - svarende til ca. 31½ ha eller ca. 57 Td. Land. - Herudover en eng-lod syd for byen på ca. 6 Td. Land.

Gårdfæster 1796: Søren Nielsen.

I 1925 matr.nr. 7-a opdelt i 2 næsten lige store gårde - Se matr.nr. 7-g herunder.

Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 7-a (PDF-dokument)

 

Matr.nr. 7-g - 'Birkevang'

Udskilt fra matr.nr. 7-a i 1925 som en selvstændig gård.

Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 7-g (PDF-dokument)

 

Matr.nr. 8-a - Udflyttergaard - 'Birkegaard'

Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 1.156.350 Alen2 - svarende til ca. 45 ha eller ca. 82 Td. Land. - Herudover en eng-lod syd for byen på ca. 7 Td. Land.
Gården matr.nr. 8-a er sandsynligvis blevet udflyttet fra landsbyen i forbindelse med udskiftningen i 1796.
Før udskiftningen har gården muligvis ligget midt i landsbyen (nord for matr.nr. 3-a, Kildegaard), hvor der på matrikelkortet af 1810 er vist 1 mindre lod med matr.nr. 8-b (?).

Gårdfæster 1796: Peder Hansen.

I 1908 skete en udstykning fra gården - Se matr.nr. 8-f herunder.

Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 8-a (PDF-dokument)

 

Matr.nr. 8-f - 'Birkelund'

Udskilt fra matr.nr. 8-a i 1908 som en selvstændig gård.

Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 8-f (PDF-dokument)

 

Matr.nr. 9-a

Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 920.080 Alen2 - svarende til ca. 36 ha eller ca. 65 Td. Land.
I perioden 1814-1828 blev gården opdelt i 6 mindre parceller.

Gårdfæster 1796: Hans Andersen.

Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 9-a (PDF-dokument)

 

Matr.nr. 10-a

Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 962.790 Alen2 - svarende til ca. 37½ ha eller ca. 68 Td. Land. Gården blev i 1872 opdelt i 4 parceller med matr. 4-a som den største parcel med gårdens bygninger.

Gårdfæster 1796: Niels Pedersen.

Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 10-a (PDF-dokument)

 

Matr.nr. 11-a - Udflyttergaard - 'Slettehavegaard'

Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 1.065.940 Alen2 - svarende til ca. 41½ ha eller ca. 76 Td. Land.
Gården a er sandsynligvis blevet udflyttet og bygget i forbindelse med udskiftningen.

Gårdfæster 1796: Peder Larsen.

Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 11-a (PDF-dokument)

 

Matr.nr. 12-a - 'Vestergaard'

Ved udskiftningen havde gården et jordtilliggende på 891.640 Alen2 - svarende til ca. 34,8 ha eller ca. 63 Td. Land. Sidst i 1800-tallet blev frastykket ca. 30 Td. Land til 5-6 husmandsbrug på Slettehusvej.

Gårdfæster 1796: Jens Hansen.

Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 12-a (PDF-dokument)

 

Matr.nr. 13-a

Ved udskiftningen by havde gården et jordtilliggende på 772.140 Alen2 - svarende til ca. 30 ha eller ca. 55 Td. Land. - Herudover en eng-lod syd for byen på ca. 6½ Td. Land.

Gårdfæstere 1796: Anders Christensens Enke, Kirsten Hansdatter.

Se detaljerede oplysninger om matr.nr. 13-a (PDF-dokument)

 


 Folketal i Nielstrup 1801-1940

 Ved folketællingen i 1801 var der 37 husstande i Nielstrup med i alt 174 personer.

I løbet af de næste 100 år blev der frastykket jord fra byens gårde til adskillige parcellist- og husmandssteder, og der blev også bygget flere huse.
Ved folketællingen i 1901 var der nu ca. 100 husstande med i alt 341 personer - heraf 114 børn i alderen 0-14 år.

Ved folketællingen i 1940 havde landsbyen 331 indbyggere fordelt på 99 husstande.

Oplysninger fra nyere folketællinger er ikke tilgængelige.


 

Kilder til dette notat:

Matrikelkort 1810-1859 fra Geodatastyrelsen

Christian V's Matrikel 1688 - Markbøger for Gisselfeld 1682

Folketællinger fra ArkivalierOnline

Bogen 'Optegnelser om Gisselfeld' af Godsforvalter O. F. C. Rasmussen (1868)

De indskrevne links til oplysninger fra Internettet er gældende april 2017.

 

Notatet er skrevet maj 2017

 


Kommentarer og fejlrettelser bedes sendt til
vagnmc@gmail.com

 

gixmo.dk

Denne side er redigeret d.  15. januar 2018